Mange danske diskoteker holder ballademagere væk ved at opbygge registre. Flere diskoteker går med på dillen. Selv om overvågningen kan skabe tryghed, så har registreringen også en bagside.
Forbrugerrådet mener, at det er helt ude af proportion at kræve registrering af samtlige besøgende. Den tekniske løsning er skudt helt over målet, siger Anette Høyrup, jurist ved Forbrugerrådet.
”Vi kan sagtens holde bøllerne væk uden at give køb på privatlivets fred".
Hun råber vagt i gevær efter snakken om et nationalt bølleregister, som ComON omtalte forleden. Registret vil give beværtninger mulighed for at lave et opslag hos politiet og se, om en person har fået forbud mod at opholde sig på eller i nærheden af diskoteket.
Det centrale nationale register vil ikke indeholde oplysninger om almindelige danskere, men Forbrugerrådet er bekymret over alle de lokale registre, der knopskyder, fordi mange diskoteker i samme øjeblik laver deres egne digitale medlemskartoteker.
”Vi vi gerne tage fat i den principielle diskussion, om vi ønsker at give diskoteker lov til, at opbygge en masse registre over lovlydige borgere,” siger Anette Høyrup, der retorisk stiller spørgsmålet om danskerne også skal registreres hver gang, de går på restaurant.
Gammel lovgivning
Datatilsynet har allerede givet grønt lys for registreringen på diskoteker, men Anette Høyrup mener, at tilsynet har taget sin beslutning ud fra en aldrende lovgivning, der bygger på et direktiv fra 1995, hvor internettet stadig var i sin vorden.
Hun peger på en aktuel sag, hvor SKATs medarbejdere har luret i Helle Thornings sagsakter hos SKAT, selv om de ikke har noget med sagsbehandlingen at gøre. De mange private registre vil på samme facon give mulighed for udnyttelse, fordi det ofte er op til den enkelte ansattes etik og moral, om oplysninger udnyttes eller misbruges på et senere tidspunkt.
Borgerne mister kontrol
"Jeg er ikke tryg ved, at der oprettes registre uanset, om de er placeret centralt eller lokalt hos det enkelte diskotek. Det betyder, at man afgiver kontrollen over sine personlige oplysninger, hver gang man går i byen. Bare fordi teknologien gør det muligt, så behøver man ikke at registrere alt. Og vælger man alligevel at gøre det, må forbrugerne sikres kontrollen," siger Anette Høyrup.
Forbrugerrådet peger på, at den private indsamling af data kunne undgås, hvis diskotekerne i stedet satsede på biometriske data – altså fingeraftryk og andre menneskelige data. Teknologien gør det muligt at lave såkaldt ”match-on-card”, hvor data ligger på et personligt kort, og en fingeraftryksaflæsning på selve kortet er nok til at verificere, at der er tale om en godkendt person. Diskoteker vil så ikke have behov for at opbygge private registre.
Alternativt kunne man udstyre faste gæster med gammeldags medlemskort.
Det er bare klubregistre
De private registre er efterhånden en gammel historie. Den eneste forskel er, at registrene nu i højere grad bliver digitale.
Rasmus Teilmann fra Info-Connect, der har lavet mange af løsningerne til de danske diskoteker, forstår ikke kritikken.
”Når diskotekerne registrerer samtlige besøgende, så er det noget de selv vælger. Det er ikke noget krav i vores software. Men diskotekerne gør det for at opbygge kundeloyalitet eller en klubfølelse. Og det er jo ikke noget nyt. Det har mange af dem gjort i lang tid,” siger Rasmus Teilmann.
