Web-guiden uge 48 - Hvem har set mit slægtsnavn?

Navn: Hvem har set mit slægtsnavn?


Adresse: http://home2.inet.tele.dk/richter/slaegt/index.htm/


Emne: Slægtsforskning


Beskrivelse: Denne private hjemmeside er en database over slægtsnavne. Man kan placere informationer om et familienavn, hvor andre kan gå ind og søge, eller selv søge efter informationer om sine egne aner. Det ligger jo i tiden, at mange ønsker at finde informationer om deres baggrund og rødder, og dette private initiativ er tiltænkt som en hjælp til dem, der forsøger at forske i deres aner.


Design: En hjemmeside som denne kan ikke måles med samme standard som en virksomheds hjemmeside eller en Internet-portal, og designet forekommer da også jævnt og lidt kedeligt. Men det er nemt og hurtigt at navigere rundt, og informationerne fremstår klart og tydeligt på skærmen uden forstyrrende grafik.


Opdatering: Det er ikke muligt at se, hvornår hjemmesiden sidst er opdateret, men man kan tilmelde sig en e-mail tjeneste og få tilsendt et mail, hver gang der tilføjes nye informationer.


Links: Man finder et stort udvalg af links til andre hjemmesider om slægtsforskning, såvel danske websteder som udenlandske sites.


Omfang: Databasen indeholder 829 slægtsnavne. De fleste indlæg er meget kortfattede og indeholder kun få oplysninger om navnet samt kontaktinformationer for den person, som søger oplysninger. I listen finder man både almindelige navne som "Jensen" og "Christensen" og mere usædvanlige slægtsnavne som "Wildschütz" og "Olivarius".


Samlet vurdering: "Hvem har set mit slægtsnavn" gemmer bl.a. en spændende artikel om, hvordan man kommer i gang med slægtsforskning. Her kan man læse, at de fleste slægtsforskere benytter sig af kirkebøger og folketællinger som kilder. Slægtsforskning er bestemt ikke kedeligt - i mange tilfælde kan det minde om detektivarbejde, når man forsøger at spore sine aner gennem århundrederne. Denne private hjemmeside er et glimrende værktøj, som kan være en stor hjælp hvis man lige er startet med at søge informationer om sin slægt.

    Læses lige nu

      Annonce

      Annonceindlæg fra SuperOffice

      Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

      Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
      LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
      Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

      Johnny Krogsboll

      Arctic Wolf Networks