Mange efterlader fyldt digital indkøbskurv

Danskere fortryder ofte køb på nettet, inden købet er gjort.

Hver 3. kunde i netbutikker ”skal bare lige tjekke prisen” og efterlader indkøbskurven uden at købe varene.

Hver tredje fyldte indkøbskurv i netbutikkerne efterlades uden køb. Kunden havde nemlig slet ikke til hensigt at købe, men ville bare tjekke varer og priser, viser Dansk e-handelsanalyses nye undersøgelse fra 1. kvartal 2010.

”Det er helt naturligt, at kunderne tjekker, hvad de kan få i forskellige netbutikker. Vi ser det samme i den fysiske handel, hvor man ofte bare skal ”ose”. Det særlige ved netbutikkerne er, at en del af kunderne vælger at lægge varerne i indkøbskurven, så de samtidig får et tjek på den samlede pris med eventuelle fragtomkostninger,” forklarer Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH i en pressemeddelelse.

E-handelskunderne svarer i analysen, at udover pristjek, så er der mange andre grunde til at opgive et køb, men ingen er så dominerende som ”bare tjekke prisen”. Endelig siger næsten hver femte, at de aldrig har afbrudt et køb.

Sure kunder er minoritet
Kunderne udtrykker generelt tilfredshed med nethandel. Hele 86 procent siger, at de vil anbefale den netbutik, de senest handlede i til andre. Mere end to ud af tre har e-handlet i en butik, hvor de har handlet tidligere.

Tilfredsheden handler ikke kun om selve handlen, da ni ud af ti kunder udtrykker tilfredshed med levering af det indkøbte.

Ingen giganter
En interessant tendens i Danmark er, at der ikke er nogen markedsledende butikker. Analytikerne har spurgt 1167 danskere, hvor de sidst har handlet på internettet. Telmore og DSB ligger i top med fire procent hver.

Generelt har onlinebutikkerne meget små markedsandele. Det gælder også elektronikbutikkerne på listen, der alle har en procent af besvarelserne. En butik som Wupti.com, der har annonceret massivt for at blive en form for supermarked på nettet, har ligeledes blot en procent.

Meget lille køb i USA
Tre ud af fire køb foregår i butikker fra Danmark. Når danskerne køber varer i udlandet over nettet, så er det oftest i England. Syv procent af de danske køb er i England. På andenpladsen kommer Sverige med fem procent af købene. Derefter kommer USA med fire procent.

40 milliarder i 2010?
Alt tegner til en rekordstor omsætning på e-handel i 2010 . Alene i første kvartal blev der omsat for 6,9 milliarder kroner på netbetalinger foretaget med Dankort eller Visa/Dankort. Det er danskernes foretrukne betalingsmiddel ved e-handel, hvor det bruges i 7 ud af 10 e-handler.

”Vi vover allerede nu på grundlag af Dansk e-handelsanalyse første undersøgelse at komme med et bud på årets omsætning. Danskerne vil efter vores bedste overbevisning handle for mere end 40 mia. kr. på nettet i 2010,” siger Annette Falberg.

FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel, står bag Dansk e-handelsanalyse, i et tæt samarbejde med Post Danmark, og PBS.
Epinion gennemfører analysen via sit Danmarks webpanel.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S