Har klimaforskere løjet?

Lækkede e-mails fra klimaeksperter sætter spørgsmålstegn ved beviserne for global opvarmning.

Kun en uge inden FNs klimatopmøde i København er der skabt fornyet debat omkring beviserne om, at mennesker er skyld i den globale opvarmning. Sagen kan give alvorlige ridser i lakken til en række førende klimaeksperter. Hackere er trængt ind hos det britiske University of East Anglia og har skaffet sig adgang til tusinder af e-mails og private dokumenter fra flere klimaeksperter – nogle af beskederne er helt op til 13 år gamle – som nu er spredt på nettet.

De viser, hvordan forskerne diskuterer muligheder for at fremlægge deres resultater på en måde, så de bliver så overbevisende som mulige. Forskerne diskuterer også, hvordan de kan forhindre, at klimaskeptikerne kommer til orde.

Climatic Research Unit på University of East Anglia spiller en vigtig rolle i klimaforskningen med sin store datasamling over temperaturmålinger og sine matematiske modeller, der indgår i den såkaldte Fourth Assessment Report (AR4) fra 2007.

Denne rapport bliver ofte fremhævet som dokumentation for, at verden står overfor en klimakatastrofe.

Flere amerikanske politikere kræver nu at få undersøgt, om kendte klimaforskere har talt usandt om risikoen for global opvarmning.

FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) afviser dog på det kraftigste, at klimaforskerne har ”sminket” deres resultater for at få dem til at fremstå mere overbevisende.
 

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network