Danske internetudbydere skal fortsat have frie tøjler til at bestemme over, hvordan de vil prioritere internettrafikken.
Det vil være konsekvensen, hvis Folketinget vedtager IT- og Telestyrelsens forslag til en ny telelov.
Dermed vil fortsat intet kunne hindre en internetudbyder i eksempelvis at sløve P2P-brugeres internetforbindelse, som TDC's Yousee tidligere har gjort, for at undgå, at den megen fildeling sløver andre kunders forbindelser.
Tilhængere af netneutralitet frygter, at iværksættere vil få svært ved at lancere nye produkter, hvis internetudbydere skulle finde på at kræve penge for, at indholdsudbydere kan få deres tjenester til at glide hurtigt gennem netværket.
På den anden side argumenterer teleselskaberne for, at de skal have lov til at kræve penge for services på deres privateejede netværk.
Gummiparagraf
Til gengæld vil den nye telelov efter planen indføre en gummiparagraf, som giver telemyndigheden mulighed for at fastsætte nye regler på området.
"Det er IT- og Telesyrelsen vurdering, at netneutralitet ikke er et stort problem i Danmark. Telekommunikationsindustrien har givet tilsagn om, at branchen selv vil lave nogle overordene principper. I det lovforslag som Videnskabsministeren har sendt i høring frem til den 30. august 2010, gives der endvidere mulighed for, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler for området, hvis der skulle blive behov for det", fortæller Henrik Aagaard Johanson, fuldmægtig i Telebrugerpolitisk kontor.
Gummiparagraffen vil være skelssættende, eftersom der i dag slet ikke er nogen regler på området.
Når den nye telelov efter planen er træder i kraft til maj næste år, vil bestemmelsen give IT- og Telestyrelsen mulighed for at indføre et princip om netneutralitet i Danmark ved at lave en bekendtgørelse. Det er en form for lov, som embedsmænd skal udarbejde og direktøren for IT- og Telestyrelsen skrive under på. Når en lov tager flere uger at få igennem Folketinget, kan det tage helt ned til få uger at lave en bekendtgørelse, alt efter hvor stor retsændringen er.
IT- og Telestyrelsen hører under videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K), som altså i praksis vil kunne blive den første danske it-minister til at indføre principper om netneutralitet.
Folketinget kan tage affære
De danske folkevalgte på tinge kan også tage sagen i egen hånd, hvis de ønsker at indføre principper om netneutralitet. Folketinget kan selv indføre principper om netneutralitet, når de skal vedtage den nye telelov, hvis politikerne ønsker det.
Forslaget om at give IT- og Telestyrelsen de nye beføjelser stammer fra en ændring i EU's teledirektiv. Det siger nu, at de nationale telemyndigheder "fremme slutbrugernes adgang til og mulighed for at videreformidle information samt deres mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg".
Danmark følger EU
Danmark lægger sig dermed i slipvinden på EU. Unionens kommissær for den digitale agenda, Neelie Kroes, har i en tale fortalt, at næsten alle internetudbydere siger til hende, at de ønsker at pålægge et gebyr på de indholdsudbydere, der tilbyder tungt indhold, eksempelvis videotjenester. Kommissæren ønsker dog ikke at indføre stramme principper for netneutralitet, før alle konsekvenser af nye eventuelle love er gjort op.
"Lad mig bruge en sammenligning fra vejene. Der er mange måder at styre traffik: Ved at forbedre infrastruktur, indføre bompenge, skabe knudepunkter eller rundkørsler for at udbedre flaskehalse. Men at skabe nye regler og fylde gaden med skilte vil ikke automatisk få trafikken til at flyde. Faktisk kan det give den tungeste traffik, hvis du sætter en betjent ved et travlt hjørne," sagde kommissær Kroes.
Problem i USA
Når den europæiske kommissær, kan tage sagen stille og roligt, er det fordi, emnet ikke er så varm en kartoffel i Europa. Netneutralitet opfattes ikke som et problem takket være en relativt god konkurrence på telemarkedet. På den anden side af Atlanten, hvor amerikanerne typisk har færre internetprodukter at vælge mellem, kører debatten for fuld blæs.
Da Google og Verizon forleden lancerede deres forslag til en ny rammelov, kritiserede flere liberal politikere de to firmaer. De ville have principper for netneutralitet indført i amerikansk lovgivning. Som det er i dag, er internetlinjer ikke klassificeret som et teleprodukt i USA og er derfor ikke underlagt telereguleringen, men hører under almindelig forbrugerret. Det gør, at den amerikanske telemyndighed FCC ikke kan tvinge internetudbyderne til at respektere principper for netneutralitet, og det vil flere liberale politikere have lavet om på.
Det nye EU-direktiv - og dermed den kommende danske telelov - kræver desuden, at internetudbyderne fortæller forbrugerne - før oprettelsen som kunde - omkring, hvordan firmaet styrer netværket, og hvordan det påvirker kvaliteten af forskellige services.
IT- og Telestyrelsens forslag til en ny telelov er i høring netop nu. Høringssvar skal sendes til myndigheden senest mandag den 30. august.
