Forskere udvikler optisk disk med 1000GB

Britiske forskere har demonstreret en ny teknologi, som gør det muligt at lagre 1.000 gigabyte eller 1 terabyte på en dvd-lignende disk. Det svarer til omkring 200 film.

Lagringsmediet Multiplexed Optical Data Storage (MODS) kan lagre 1.000 gigabyte eller 1 terabyte på en dvd-lignende disk, hvilket svarer til 472 timers film. Teknikken er netop præsenteret på en konference i Taiwan.

Ligesom dvd er MODS baseret på laser-teknik, men nye beregningsteknikker gør det muligt at differentiere den måde, hvorpå laseren reflekteres med langt større nøjagtighed end ved dagens systemer, skriver norske ITavisen.

Forskere fra Imperial College i London står bag udviklingen af disken under ledelse af Peter Török.

»Vi har udviklet en præcis metode til at beregne egenskaberne for reflekteret lys. Vi bruger en blanding af numeriske og analytiske teknikker, som giver os mulighed for at udnytte det spredte lys på diskens overflade langt bedre,« siger Török til online nyhedstjenesten ZDNet.

Det forventes ikke, at MODS-produkter vil være klar før om tidligst fem år.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job