Sander: Danmarks klapjagt på domænesnyltere er god nok

I de seneste 12 måneder er der behandlet 800 klager om domænesnylteri i Danmark. Det er et tydeligt tegn på, at interessen for at læne sig op af danske varemærker på nettet er stor i øjeblikket.

Fupdomænerne kan bruges til at stjæle webtrafik fra konkurrenter, men fupdomæner kan også misbruges til at lokke bruger-id og kodeord fra personer, der ved en fejltagelse klikker sig ind på for eksempel Bacebook og MySpaca.

Det har fået en bekymret Hanne Agersnap fra SF til at spørge videnskabsministeren, om Danmarks bekæmpelse af domænefusk er god nok. Og det er den.

»Jeg mener, at det nuværende system giver mulighed for, at der tages hånd om problemstillingen om domænehajers udnyttelse af danskernes tastefejl,« skriver Sander i sit §20-svar.

Han henviser til den danske domænelov, som håndhæves af DIFO og DK Hostmaster. Muligheden for en administrativ afgørelse hos DK Hostmaster eller en egentlig afgørelse ved klagenævnet for internetdomænenavne giver alle en mulighed for at få lukket upassende domæner, mener ministeren.

Hos klagenævnet kan man som forudrettet part bede om at få et krænkende domæne suspenderet eller overført.

Konsulentfirmaet StopTPS (Typosquatting, red.), der løbende holder øje med domænesnylteriet, mener, at danske hjemmesideejere taber et tocifret millionbeløb ved domænesnylteri. Tabet kan for eksempel ske i form af mistede indtægter, fordi fupdomæner leder potentielle kunder væk fra butikkerne.