Bankernes it-drift bliver energi-optimeret

Pengeinstitutternes datacenter JN Data har reduceret sit energiforbrug til servere med en tredjedel.

Artikel top billede

Energioptimering er den helt store trend i landets datacentre. Det gælder også hos JN Data, der snart kommer til at stå for størstedelen af landets finansielle it-drift. Her har man reduceret serverparkens energiforbrug med en tredjedel samtidig med at databelastningen er steget.

JN Data i Silkeborg er Jyske Banks og Nykredits datacentersamarbejde. BEC og SDC, der betjener de fleste øvrige banker og sparekasser i Danmark, overdrager i løbet af foråret deres it-drift til JN Data.

Her er der ikke tale om et almindeligt datacenter, hvor man som virksomhed eller privatkunde kan få lov til at stille sine egne servere. Det er udelukkende finansielle kunder, der har deres servere stående, og de bliver passet af betroede ansatte.

Som et finansielt datacenter skal man leve op til en række krav fra Finanstilsynet, herunder kravet til at al arbejde og servicering skal foretages af JN Datas egne ansatte.

JN Data har gennemført virtualisering samt implementeret frikøling og genanvendelse af serverparkens varme luft til bygningsopvarmning. Men efter en gennemgang af infrastrukturen, blev det i en rapport tydeliggjort, at der kunne spares yderligere 30 pct..

”Den varme luft suges nu ud af serverskabene, og der er opsat køling på de enkelte servere i stedet for, at hele rummet køles ned. Derudover har vi, også i samarbejde med Schneider Electric, installeret avancerede overvågningssystemer, der sikrer en maksimal udnyttelse af kapaciteten,” siger Klaus Hemme, der er maskinmester i JN Data.

Selskabet har udviklet et såkaldt CTS-anlæg (CTS: central tilstand og styring). CTS-anlægget viser udnyttelsesgraden af strømmen.

”Databelastningen er stigende, men energiforbruget til køl og andre ”udenoms-ting” er reduceret markant. For tre år siden, da vi udarbejdede en handleplan på baggrund af en rapport fra Schneider Electric, var energiforbruget 12 millioner kW. Nu er det under 9 millioner kW på trods af en øget databelastning, og samtidig er sikkerheden og skalerbarheden blevet endnu større,” siger Klaus Hemme.

Han fortæller at den grønne vinkel har fået mere og mere plads efterhånden som datacenteret er blevet større.

”Vores reorganisering af infrastrukturen kommer os til gode nu, hvor vi fusionerer med BEC og SDC, blandt andet fordi kabelføring mv. er ensartet og let at skalere,” siger maskinmesteren.

Faktisk er der tale om hele to selvstændige datacentre med 110 meters afstand. Det er ikke som i de gamle pengeskabsdage, hvor værdierne kun kunne være ét sted ad gangen og skulle transporteres under stor bevågenhed; alle data har fuld backup i det andet center.

Nu bygges der endnu et datacenter, 3 kilometer væk fra de to eksisterende.

”Hvis det utænkelige skulle ske, at der styrter et fly ned i datacentret, står der stadig et datacenter 3 kilometer væk, og omvendt, med backup af de finansielle data og infrastrukturen,” siger Klaus Hemme.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job