I de kommende år forventes det offentlige at skulle investere mindst en milliard kroner i nye og opdaterede it-systemer. Det er konsekvensen af den foranstående reform af strukturerne og øgede digitalisering af den offentlige forvaltning.
Men tal fra Rambøll Managements årlige "IT i Praksis"-undersøgelse viser, at 42 procent af de offentlige it-chefer ikke ved hvad, deres seneste projekt inden for digital forvaltning har kostet, og kun en tredjedel kender til tilbagebetalingstiden for projektet. Dermed risikerer store dele af de kommende milliard-investeringer at blive gennemført i blinde, uden at de offentlige myndigheder har hånd i hanke med om, investeringerne kommer til at give de forventede gevinster.
»Det giver stof til eftertanke, og er en indikator på, at it ikke tænkes ind i forretningen i kommunerne,« siger underdirektør Ejvind Jørgensen fra Rambøll Management.
Professor Niels Bjørn-Andersen fra Handelshøjskolen i København mener, at forklaringen på, at det offentlige har så lidt styr på it-udgifterne, blandt andet skal findes i, at det konkrete it-projekt laves af it-afdelingen mens ansvaret for at høste den økonomiske gevinst efterfølgende ligger i den enkelte forvaltning.
»Når man skal vurdere total cost of ownership på et it-projekt, så består det primært af omkostninger, som blot knytter sig til anvendelsen af it, og ikke de egentlige udviklingsomkostninger. Her er det vigtigt, at man har et partnerskab mellem it-chefen og den enkelte forvaltning, så it-chefen ikke bare leverer det, de beder om, men er involveret i gevinsthjemtagningen,« siger Niels Bjørn-Andersen.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man dog ikke, at it-chefen bærer ansvaret for at hente gevinsten hjem.
»It-chefen har ansvaret for driften, mens det er forvaltningscheferne, der bør opstille regnskabet, da det er dem, der kender til de konkrete vagtplaner og lignende,« siger konsulent Michael Hald fra KL.
Den går ikke, mener Niels Bjørn-Andersen.
»Man bør ikke se sin it-chef som passiv leverandør. Det er i hvert fald dumt. It-chefen bør i stedet spille en proaktiv rolle og foreslå nye måder at gøre tingene på i de enkelte forvaltninger med brug af it,« understreger Niels Bjørn-Andersen.
Kommunernes Landsforening vurderer, at det vil koste omkring en milliard kroner at få de mest basale it-systemer klar til premieren på det nye kommunale landkort 1. januar 2007. Oveni i det kommer udgifter af indtil videre ukendt størrelse til digitalisering og it-understøttelse af nye kommunale opgaver.
