Derfor skal din næste telefon være med Windows

Snart kommer Nokias nye telefoner med Windows Phone, og Microsofts styresystem er overraskende lækkert. Se her, hvorfor du bør overveje at få Windows på din næste forretningstelefon.

Artikel top billede

For få dage siden dukkede et grynet foto af Nokias kommende Windows-telefon, Nokia 703, op på nettet.  

Det bliver Nokias første med Microsofts Windows Phone-styresystem, og det forventes, at den vil ramme butikshylderne i løbet af efteråret.

Spørgsmålet er dog, om Microsoft og Nokia i fællesskab kan overbevise os om, at vi skal vælge en Windows-telefon fremfor en af de mere populære iPhones og Androids, når vi står ved butikshylden. 

I øjeblikket sidder Windows Phone nemlig kun på syv procent af markedet i USA, og har en endnu mindre markedsandel i Danmark.

Alligevel bør vi ikke afskrive Windows Phone. For styresystemets brugerflade er super-lækkert, og det er milevidt fra den halv-støvede oplevelse, som du får på en Windows-pc. 

Tror du os ikke, så har du her fem grunde til, at du bør overveje at købe en Windows-telefon.

Her er de små detaljer, der gør Windows Phone fed

1. Brugerfladen er lækker

Apples Steve Jobs har engang sagt, at Microsoft har dårlig smag, men det har Microsoft modbevist med Windows Phone. 

Nu er smag jo et subjektivt begreb, men vi kommer næppe helt galt afsted, hvis vi beskriver Windows Phones brugerflade som "lækker."

Brugerfladen adskiller sig markant fra den, du kender fra både iPhone og Android, hvor dine apps er linet op på rad og række.

I Windows Phone er funktionerne i stedet gemt under en række store animerede ikoner, som hver især repræsenterer en særlig gruppe af funktioner - eller "hubs" som Microsoft kalder det.

Dine hubs har navne som people, pictures og office. People er dog ikke bare dine kontaktpersoner, men er der, hvor du får adgang til oplysninger fra dine sociale netværk.

I det hele taget virker designet utroligt stilrent, enkelt og markant anderledes i forhold til det, som du får med konkurrerende smartphones. Men heller ikke noget, som vi normalt ville forvente os fra Microsoft. 

Som PC World skrev i anmeldelsen af Samsung Omnia, der også kører med Windows Phone, så er brugerfladen elegant: "Og lugter på ingen måde af Microsoft, der har børstet sit støvede image af med Windows Phone."

2. Den spiller sammen med din pc

Langt de fleste computere hos både private og virksomheder kører i dag på Windows. Derfor vil det være oplagt, hvis Microsoft lavede en meget tæt integration mellem deres smartphone-styresystem og deres pc-styresystem. 

Eksempelvis har det amerikanske it-medie Techcrunch gættet på, at din pc med Windows 8 også vil kunne afvikle dine Windows Phone-apps.

Det vil gøre livet lettere for os forbrugere, og i sidste ende kan det være med til at give Windows Phone den nødvendige luft under vingerne. 

Spekulationerne skyldes blandt andet, at Microsofts kommende udviklingsværktøj til apps ved navn Jupiter sandsynligvis vil kunne bruges til både at udvikle apps til Windows Phone og til Microsofts kommende pc-styresystem Windows 8.

Testet i særligt laboratorium

3. Windows Phone har små fede detaljer

En række nye smarte funktioner har set dagens lys i den seneste Windows Phone-opdatering, Mango.

Eksempelvis er telefonens udgave af Outloook blevet pimpet op med en række smarte detaljer. Når du modtager en kalender-invitation, tjekker telefonen automatisk, om du har plads i din kalender, og når du sender en mail, kan du også vælge, om det skal være muligt for modtageren at videresende din mail. 

Befinder du dig i en by, du ikke kender, kan du søge hjælp med funktion Local Scout, der guider dig til restauranter, barer og seværdigheder i nærheden af, hvor du befinder dig. Du kan sortere i seværdighederne ud fra, hvor gode anmeldelser de har fået af brugerne, og hvor lang afstand der er.

4. Telefonen og softwaren er gennem-testet

Microsoft har ikke bare produceret et styresystem og foræret det til producenterne, som Google groft sagt gør med Android.

Derimod stiller Microsoft en række strenge krav til hardwaren, før producenterne kan få lov at køre Windows Phone. Alle Windows-telefoner skal have tre Windows-knapper og ifølge det amerikanske it-magasin Wired har Microsoft bygget et særligt laboratorium, hvor robotter og særligt automatiserede programmer tester de modeller, som producenterne ønsker skal køre med Windows Phone. 

Microsoft tager blandt andet ansvaret for, at telefonernes touchskærm og forskellige sensorer er indstillet korrekt, så de spiller perfekt med softwaren. 

De krav skulle gerne sikre, at telefoner med Windows Phone virker lige godt på på tværs af de mange forskellige producenter. En bekymring, som konkurrenterne Apple og Research in Motion, der producerer BlackBerry-telefoner, dog ikke døjer med, fordi de både designer softwaren og hardwaren.

5. Den har alle de velkendte programmer

Med Windows Phone får du adgang til alle de programmer og funktioner, som du kender fra resten af Microsoft-universet. 

Du får blandt andet adgang til en lækker mobil-version af Microsofs Office-pakke, Microsofts samarbejdsplatform Sharepoint ligesom SkyDrive, der er Microsofts pendant til Dropbox, også er integreret i Windows Phone. 

Og i den lette ende har Windows Phone også en X-Box-funktion, hvor du kan spille spil via Microsofts spil-netværk XBox Live. På længere sigt forventer Microsoft også, at der kommer en tættere integration, hvor du eksempelvis vil kunne genoptage dine spil fra Xbox-konsollen, når du sidder i bussen med din mobiltelefon.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Test Manager til Drift- og Støttesektionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Java-udvikler med et højere formål: Hjælp PET med at passe på Danmark

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job