Servermarkedet stander i våde

Det verdensomspændende salg af servere står i stampe. Salget steg i dette kvartal med kun 3,1 procent i forhold til samme kvartal sidste år, hvor 11. september førte til en voldsom opbremsning. Tendensen vil fortsætte året ud, mener analysebureauet Gartner Dataquest.

Det internationale marked for servere er næsten gået i stå. I tredje kvartal steg salget af servere på det internationale marked med blot 3,1 procent i forhold til tredje kvartal sidste år, hvor hele markedet var voldsomt påvirket af terrorangrebet mod USA 11. september. Det skriver Financial Times.

Der blev ifølge tal fra Gartner Dataquest solgt 1,1 millioner servere verden over i tredje kvartal, mens der i tredje kvartal sidste år blev solgt 1,07 millioner maskiner.

Økonomisk stilstand

Også økonomisk har der været begrænset gevinst på servermarkedet, hvor producenterne kæmper hårdt på pris og omkostninger om markedsandele.

Samtidig er mange virksomheder i øjeblikket tilbageholdende med deres IT-investeringer på grund af den økonomiske afmatning.

HP er i øjeblikket verdens største serverproducent med en markedsandel på omkring 30 procent. Det skyldes ikke mindst sidste års opkøb af konkurrenten Compaq. Antallet af solgte HP-servere er dog faldet med 4,8 procent.

HP under pres

Det er et tegn på, at HP er under pres fra konkurrenterne Dell og Sun. Dell - hvis servere er baseret på Microsofts styresystemer - solgte 18 procent flere servere end samme periode sidste år, og selskabet øgede sin markedsandel fra 16,8 procent i tredje kvartal sidste år til nu 19,2 procent.

Samme tendens er gældende for Sun, der med sine Unix-baserede servere øgede sin markedsandel med 5,4 procent til nu 6,2 procent.

Gartner Dataquest mener, at fremtidsudsigterne for servermarkedet er vedholdende "vanskelige".

- Muligheden for krig i Mellemøsten understreger den økonomiske usikkerhed. Samtidig gør virksomhedernes fortsatte tilbageholdenhed, når det drejer sig om IT-investeringer, det meget svært at være optimistisk og tro på, at servermarkedet for alvor vil komme sig i år, siger senioranalytiker Shahin Naftchi til Financial Times.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse