En fysioterapeut specialiseret i computerarbejdsmiljø fik en fiks idé. Fire år og 3000 timers arbejde senere er idéen blevet til et forskningsresultat, der kan mindske risikoen for pc-arbejdskader.
Idéen og hypotesen var, at man kan lære folk at ændre adfærd og få bedre vaner foran computeren ved at træne med bippende elektroder monteret på skuldrene. Det bliver også kaldt biofeedback.
Og det virker. Det dokumenterer forskningsprojektet foretaget blandt forsikringsselskabet Codans medarbejdere.
Medarbejderne lærte at kontrollere spændinger i deres skuldermuskler og give musklerne små pauser undervejs i arbejdsdagen. Deres vaner og adfærd blev ændret.
- Da vi gik i gang med apparatet, blev vi virkelig påvirkede. Bippene havde en enormt stor effekt, og man blev mere opmærksom på at sidde rigtigt og arbejde rigtigt, fortæller en Codan-medarbejder.
Hun og kolleger er nu blevet bedre til at forebygge smerter og skader, fordi at de lader være med at spænde musklerne, når der ingen grund er til det. For eksempel, når de sidder og tænker sig om, når de læser noget, eller når de taler i telefon med hovedsæt.
Farlige spændinger
Når man arbejder ved en computer og laver bittesmå gentagne bevægelser dagen igennem, kommer man ellers let til at spænde konstant i musklerne.
Det slider på musklerne, hæmmer blodcirkulationen og fører til ømhed, smerter, myoser og måske ofte også til træthed og hovedpine. På langt sigt er der risiko for kroniske arbejdsskader.
Men formår man at give musklerne mikropauser á blot 0,2 sekunders varighed i løbet af arbejdsdagen, batter det.
For menneskets muskler er designet til at blive brugt dynamisk. De er beregnet til vekselvirkning og variation. Ikke til statisk arbejde og konstante små bevægelser.
Selv om man ikke synes, man bruger nogen kræfter i computerarbejde, så er en typisk pc-arbejders tastetryk faktisk lig med i alt 46 ton om ugen.
Jazzmusiker-træner
Biofeedback er ikke nogen ny opfindelse. Men at bruge det til at forebygge computerkrøblinge er nyt.
Fysioterapeuten, der fik idéen hedder Bente Dahl. Hun mødte tilfældigt en biofeedback-instruktør til en jazzfestival. Han trænede musikere, der også let får gener at de gentagne bevægelser, med biofeedback.
Dernæst allierede Bente Dahl sig med sin mand, revisor Ib Kristensen, og med læge Arne H. Christensen. De søgte om støtte fra EU's særlige "Skærmpulje" til at gennemføre et forskningsprojekt, og de fik tildelt 750.000 kroner.
Forsikringskoncernen Codan indvilligede i at deltage i projektet. 400 medarbejdere meldte sig frivilligt som forsøgspersoner.
| Birgit Jørgensen, Codan Foto: Malene Grouleff |
- Dels var det en investering i medarbejderpleje at forebygge gener, slid og skader. Dels så vi en relation til Codans forretningsområde, nemlig forsikringer og helbredsprogrammet "Forbliv rask" i Codan Care, siger Birgit Jørgensen.
Hun vurderer, at projektet klart har været med til at skabe en større bevidsthed om ergonomi blandt Codans medarbejdere.
- Projektet understreger, hvor vigtigt det er at lytte til de signaler, kroppen giver, så man kan holde mange år endnu. En internt signal fra kroppen blev oversat til et eksternt bip, så man ubevidst lærte at bruge kroppen rigtigt, siger Birgit Jørgensen, som selv også trænede med apparatet.
Ergo-møbler batter ikke nok
Codan kendte i forvejen Bente Dahl, der har gennem 20 år arbejdet som "computerergonom" og rådgivet virksomheder om arbejdsmiljø ved pc'en. Hun har også udviklet et særligt siddestå-bord.
| Bente Dahl Foto: Malene Grouleff |
Det er ingen garanti mod smerter og arbejdsskader.
- På mange af de arbejdspladser, jeg besøger, har man i dag investeret i gode møbler og ergonomisk korrekt indretning. Alligevel er der alarmerende mange medarbejdere, der går kiropraktor, fysioterapeut eller i anden behandling, fortæller Bente Dahl.
Hendes mål er at bringe behovet for behandlinger og antallet af sygedage ned ved at øge bevidstheden om og holdninger til computerarbejdsarbejdsmiljøet.
Det er drivkraften i hendes arbejde.
- Tænk, hvis jeg kunne have en virkning på arbejdsmiljøet. Ikke bare reparerede på folk, men forebyggede, at de overhovedet fik gener og smerter, siger Bente Dahl med stor entusiasme i stemmen.
