Netcensur skal stoppe terror

Danske politikere vil bortcensurere terroroplysninger på nettet.

Flere danske politikere lader til at støtte et forslag om at oprette et filter, der blokerer såkaldt terror-indhold. Et sådan initiativ skal gøre det kriminelt at søge efter oplysningerne – på samme måde som danske internetselskaber i dag blokerer for download af børneporno.

Forslaget er fremsat af SF i kølvandet på angrebet mod den århusianske tegner Kurt Westergaard.

»Lige som vi ikke lader folk surfe rundt efter børneporno, skal vi heller ikke lade folk surfe rundt efter bombeopskrifter og videoer af halshugninger. Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror, og derfor skal vi kunne gribe tidligt ind over for folk, der er i en radikaliseringsproces«, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til Ritzau.

Mange faldgruber
Der er ifølge Politikens oplysninger bred opbakning til forslaget i Folketinget. Men til avisen peger politikerne dog på mange problemstillinger.

For eksempel er det svært at lave helt klare definitioner af, hvad en ”terrorhjemmeside” er. Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup mener også, at danskere bør få en advarsel, når de havner på en blacklistet side, så de ved, at de kan komme i politiets søgelys ved at klikke sig videre. Hun peger også på, at det kan være dumt at ”skræmme” de mulige terror-sympatisører væk fra internettet, fordi det er let at overvåge dem på nettet.

Dansk Folkeparti har også sine forbehold mod forslaget, der kan udvikle sig til censur. Men partiet støtter forslaget som udgangspunkt.

Retsordfører Henriksen vil dog have en tydelig straf for overtrædelse af forbuddet:

»… hvis man forestiller sig en person, der frekventerer en bestemt moske, hvor vi ved, at imamen er kendt for at tale lidt for venligt om Al Qaeda. Og hvis vi så samtidig kan se, at vedkommende er hyppig gæst på hjemmesider, der opfordrer til terror, så kunne man forestille sig, at han kunne få frataget sin opholdstilladelse«, siger Martin Henriksen til Politiken.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job