Københavns Politi er bange for at blive overhalet af den teknologiske udvikling og bremser nu opsætningen af videoovervågning i hovedstaden.
I dag er der kun 35 kameraer opsat i midten af København over en ganske lille strækning på under 300 meter fra Rådhuspladsen og et stykke ned af Strøget. De 35 kameraer har hængt der i et år, og den planlagte udbygning lader vente på sig.
Kameraerne er ip-baseret og optager i HD. De optager med 30 billeder i sekundet. Videoovervågningen har sin helt egen dedikerede fiberforbindelse, som fragter de store filer tilbage til politigården, og det er her, årsagen til den manglende udbyging skal findes. Politiet ville nemlig hellere have haft trådsløse kameraer. Det fik man ikke fra starten af, fordi båndbredden i de daværende trådløse teknologier ikke var høj nok, til at betjentene kunne spotte forbryderne.
”Vi har ikke stillet projektet i bero, men vi overvejer, hvor hensigtsmæssigt det er, at sætte kameraer op overalt især med den hastige udvikling, der er på området. Vi kigger for eksempel på nogle mobile løsninger, så teknologien kan blive mere flytbar. Så vi hurtigt kan sætte det op og tage det ned igen,” siger chefpolitiinspektør Jørn Aabye ved Københavns Politi til CRNs søstermedie ComON.
At overvågningsystemet ikke skulle være fremtidssikret er imidlertid noget vrøvl, mener man hos Atea, der er den forhandler, der har stået for systemet. Ateas produktchef Bent Schwartzbach undrer sig over politiets holdning:
"Det, som de har fået i København er state of the art. Jeg tror ikke, der findes så avanceret en løsning andre steder. Hardware er baseret på en industristandard, HD, og selve platformen fra Milestone er en åben platform, som kan udskiftes, hvis leverandøren ikke lever op til sine forpligtigelser", siger Bent Schwartzbach til ComON.
Erfaringer påkrævet
Men politiets overvejelser er ikke kun teknologiske, men også økonomiske. Den stigende private overvågning er nemlig med til at mindske politiets behov for levende billeder fra potentielle crime scenes, anføres det i politi-etaten.
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye påpeger over for ComON, at kommuner og boligforeninger idag har fået større muligheder for at videoovervåge offentlige områder, og at disse optagelser også kommer politiet til nytte. Spørgsmålet er så, hvor meget politiet selv skal investere i videoovervågning. Svaret, mener han, må bero på egne og udenlandske erfaringer.
”Nu prøver vi at lave nogle sammenlignelige test med andre gader og den strækning på Strøget, der er videoovervåget. Det handler jo i bund og grund om at finde ud af, hvad vi får for pengene,” siger Jørn Aabye.
De første erfaringer fra Strøget
Optagelserne fra de 35 kameraer på Strøget bliver ikke monitoreret løbene, men hevet frem i lyset, hvis en efterforskning går i gang. Ifølge chefpolitiinspektøren har nogle betjente ønsket, at kameraerne kan indgå som et operationelt værktøj, når en opgave på Strøget skal løses. Det er en mulighed, som også undersøges nærmere.
Den oprindelige plan var, at flere centrale steder i København skulle dækkes af videokameraer, nemlig Strøget, Nørrebro Station, Axeltorv og en strækning af Vesterbrogade.
Trods kameraens et-års-fødselsdag er erfaringerne fra den lille strækning på Strøget i dag stadigt yderst begrænsede. Kameraerne har endnu ikke været brugt i straffesager, men der er enkelte voldssager, hvor kameraerne kan blive en del af bevisbyrden, der er på vej gennem retssystemet.
Afmystificering
”Vi har ikke noget statistik endnu, men vi fornemmer, at der er en tendens til, at kameraerne har en positiv effekt i forhold til at dæmme op for berigelseskriminalitet, fordi tyvene ved, at strækningen er videoovervåget. Men når det kommer til slagsmål i nattelivet, så er der tit alkohol indblandet, og så tænker folk ikke på, at de bliver filmet,” siger vicepolitiinspektør Tommy Laursen ved Københavns Politi.
”Men kameraerne er tit med til at afmystificere nogle sager. Når vi får en sag præsenteret, så er det jo kun forklaringen fra den ene part. På billederne kan vi tit se, at parterne ofte er lige gode om sagerne,” siger Tommy Laursen.
Platformen kan i øjeblikket ikke bruges til ansigts- og adfærdsgenkendelse. Men i kraft af Milestones åbne API'er (Application Programme Interface) er det noget, som kan tilkøbes af tredjepartsleverandører og tages i brug senere.
