To-cifret millionomsætning på to år

På blot et par år er online-butikken PDAshoppen.dk vokset fra en god idé til to-cifret millionomsætning. Forretningen, der har hjemsted i Galten, flytter i næste uge til en ny adresse - for tredje gang på ét år - for at kunne rumme den voldsomme ekspansion i salg og kunder.

Ifølge stifter og direktør Dines Barsøe skyldes succesen først og fremmest, at man lægger vægt på tryghed og troværdighed.

»For eksempel tager vi telefonen, når kunderne vil i kontakt med os. I det hele taget bruger vi masser af ressourcer på support. Det har vi valgt at bruge lønkroner på,« pointerer Dines Barsøe.

Han mener ikke, at man kan overleve ved at konkurrere på prisen. Man skal have samme prisniveau som konkurrenterne, men forskellen ligger i den service, man tilbyder.

De fleste pda'er fra Dines Barsøes onlineshop sælges sammen med ekstraudstyr som tasker og bilholdere eller med navigationssoftware. Mange kunder har spørgsmål om, hvordan man sammensætter tingene rigtigt, eller hvordan de får for eksempel synkroniseringen med en pc til at fungere, og de spørgsmål kan de få mundtligt svar på. På den måde adskiller PDAshoppen sig fra mange af konkurrenterne, hvor kommunikationen med kunden primært foregår via e-mail.

PDAshoppen har også en fysisk forretning, hvor man kan røre ved produktudbuddet, og hvor erhvervskunder kan indgå større aftaler.

»Men eksistensen af vores fysiske butik giver også online-kunderne en fornemmelse af tryghed, som er vigtig,« siger Dines Barsøe, som ikke vil sætte tal på, hvor meget PDAshoppen kan vokse yderligere på det danske marked. Han vil ikke udelukke, at en eksport af konceptet til for eksempel Tyskland eller Frankrig kunne være en fremtid vej for den hurtigvoksende online-forretning. Endnu er dette projekt dog kun på skitseplanet hos den ambitiøse jyde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere