ACTA er vedtaget.
Det oplyser forhandlingsparterne i en fælles meddelelse.
Teleselskaber som TDC og netaktivister har undervejs brokket sig over ACTA, fordi forslag i forhandlingerne kunne gøre teleselskaber til piratpoliti og indskrænke borgernes ret til internetadgang. Også EU-Parlamentet har undervejs udtrykt harme mod ACTA, blandt andet på grund af de hemmelige forhandlinger, som kun kom til offentlighedens søgelys takket være lækager.
Stadig modstand mod ACTA
Under forhandlingerne blev de mest vidtgående forslag luget ud - for eksempel blev 3-strikes sløjfet - og dermed forstummede en del af kritikken. TDC fortalte i august, at teleselskabet ikke længere frygtede traktaten. De kendte, franske netaktivister, La Quadrature du Net, har dog aldrig opgivet modstanden. Det skyldes blandt andet, at traktaten tilskynder samarbejde mellem internetudbydere og rettighedshavere i jagten på netpirater. ACTA er en glidebane mod et indskrænket internet, mener netaktivisterne.
"ACTA tager os 20 år tilbage i tiden og og forhindringer en global reform af ophavsretten," skriver La Quadrature du Net i en kommentar.
Antipirattraktaten cementerer altså de nuværende, gammeldags tankegang om ophavsret og forhindrer nye og fremadsynede måder at tænke rettigheder på - siger de fransk netaktivister.
Cementerer DRM-spærring
ACTA indfører fælles regler for, at man ikke må bryde kopispærring, eksempelvis Digital Rights Management (DRM), fælles regler for eftersøgning af falske produkter (iPods o.a.) i lufthavne og regler for, at rettighedshavere skal kunne få IP-adressen på en netpirat, hvilket allerede er muligt i Danmark gennem fogedretten. Traktaten skal ifølge EU-Kommissionen også øge samarbejdet mellem landene i forsøget på komme ulovlig kopiering til livs.
Traktaten er endnu ikke formelt vedtaget af de mange lande, som har været med i forhandlingerne. Det sker løbende i en proces i de enkelte lande.
Magtfulde blokke som USA, EU, Japan og er med, ligesom en del mindre lande Marokko, New Zealand, Schweiz, Korea, Singapore, Norge, Australien, Canada og Mexico har deltaget i forhandlingerne. Andre lande, anført af Indien, har været imod traktaten, fordi den blandt andet rammer billig kopimedicin.
På grund af de voldsomme protester, som traktaten har medført, har EU-Kommissionen været usædvanligt aktive i at snakke med journalister. EU's embedsmænd, som har ført forhandlingerne på vegne af EU-blokken, har igen og igen fortalt, at ACTA-reglerne mod netpirater svarer til EU acquis - det vil sige gældende lovgivning i Europa i dag. Dermed vil ACTA i dens endelige form ikke tvinge Folketinget til at vedtage ny lovgivning for at ramme pirateri. Det vil sandsynligvis fortrinsvis være andre lande, der skal stramme reglerne.
