Navision-hus i Skive ind i Navi Partner

Den Skive-baserede Navision-forhandler Verto bliver nu en del af Navi Partner-organisationen. Med Vertos indtræden er Navi Partner nu repræsenteret i Skive, Randers, Sønderborg, Birkerød, København, Århus og Hjørring.

»Hvor andre it-leverandører satser på store centrale enheder, vælger vi at være tæt på kunden - både i tanke og handling. Vi giver kunderne en åben og ærlig dialog med fokus på at skabe enkle realiserbare Navision-løsninger, som hurtigt skaber større effektivitet og flere muligheder for kunderne,« siger direktør Kurt Vilstrup hos Navi Partner.

»Verto i Skive bygger den succesfulde virksomhed på de samme værdier som Navi Partner. Virksomheden har en række dygtige konsulenter og tilfredse kunder. Derfor er det med stor glæde vi byder Verto velkommen som en del af Navi Partner,« føjer han til.

Verto har ekspertise inden for materiale- og produktionsstyring (MPS), logistik og Supply Chain Management på Navision-platformen.

»Vi får det bedste fra to verdener ved at blive en del af Navi Partner. Vi fastholder den lokale forankring og forbliver tæt på kunder, samtidig med at vi deler funktioner inden for marketing, HR og infrastruktur med de øvrige medlemmer i netværket. Vi får også mulighed for at udveksle viden og kompetencer i netværket, siger direktør Per Asmussen hos Verto.

»Fusionernes tid er slut. Nu er kodeordet fissioner og netværk, som nedbryder kassetænkning og bringer leverandørerne tæt på kunderne,« vurderer han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S