Toner-satsning er dyr for MM Distribution

Direktør Mads Darboe er stadig overbevist om, at miljørigtigt genbrug af toner-kassetter kan blive en god forretning.

Artikel top billede

Afmatningen i it-markedet kan ses i det seneste årsregnskab fra hardware og supplies-distributøren MM Distribution, som endte med et minusresultat før skat på 108.000 kroner mod et plus året før på 862.000 kroner.

Ifølge direktør Mads Darboe har distributøren det seneste år desuden brugt mange kræfter på opbygningen af toner-brandet MM Printersupplies. Samtidig har distributøren gennem store dele af 2010 været ramt af leveranceproblemer fra producenten Nvidia. Det har alt i alt betydet mindre fokus og faldende omsætning i forretningen, fortæller han.

MMs nye toner-konceptet er i øvrigt bygget op omkring indsamling af brugte printerpatroner, som foregår via cirka 40 af MM Distributions egne forhandlere eller direkte fra erhvervskunder eller offentlige institutioner. De tomme patroner bliver derefter sendt til genopfyldning hos specialproducenter i udlandet. De kan så sendes på markedet oven i købet med godkendelse fra Svanemærket.

»Det har været en udfordring at bygge det op. På grund af kravene fra Svanemærket bruger vi udelukkende europæiske leverandører, og vi har nu Nordens største sortiment inden for genfremstilling af printer-patroner,« siger Mads Darboe, som i dag har mere end 600 varenumre indenfor toner og blæk til printere, som vel at mærke kan sælges betydeligt billigere end de originale varer.

»Prisen for kunderne er typisk mellem en tredjedel og halvdelen af prisen for originalvarer. På samme måde er forhandleravancen på originalvarer typisk på fem til ti procent, mens vi kan give en avance på lasertoner på 20 til 30 procent og 40-50 procent for inkjet-produkter, siger Mads Darboe.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Statens IT

Migration Manager til SIT Cloud

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec