Firmaer kan ikke følge op med de nye Firefox-versioner

Den nye rapid-release-strategi hos Mozilla giver it-cheferne grå hår på hovedet.

Artikel top billede

Der gik kun tre måneder mellem Firefox 4 og den nye version 5, der kom for tre måneder siden, og sådan skal det også fortsætte resten af året med nye versioner. Det er en del af Mozillas rapid-release-plan, hvor man satser på hyppige versions-opdateringer.

Det fungerer fint for private brugere, som automatisk får leveret den nyeste browserversion, men virksomheder kan ikke bare opdatere alle arbejdspladserne med nye softwareversioner med korte mellemrum.

En udrulning af en ny browser til 1.000, 10.000 eller 100.000 arbejdspladser er meget stor opgave, der kræver test og forberedelse – og så nytter det ikke noget, at Mozilla udsender en ny Firefox efter tre måneder og erklærer, at den gamle har nået EOF (End Of Life). Dermed er det også slut med support.

Det er bloggeren Mike Kaply – tidligere browseransvarlig hos IBM – der har taget temaet op i sin blog. Han citerer John Walicki, der er ved at omstille en virksomhed med 500.000 arbejdspladser til Firefox 4. Men denne browser er altså allerede forældet.

I forbindelse med Kaplys blogindlæg ”Understanding the Corporate Impact” er der opstået en heftig diskussion om Mozillas nye release-plan for Firefox. Her understreger Mozillas community-koordinator Asa Dotzler, at virksomhedernes behov ikke spiller nogen rolle for Mozilla.

Der er to millioner downloads af Firefox i døgnet, og så betyder det ikke så meget, om en virksomhed har problemer med at omstille en halv million arbejdspladser.

”Vi har aldrig haft fokus på virksomheder,” lyder den klare udmelding fra Dotzler.

Han bekræfter samtidig, at Firefox 5 bliver erklæret EOF når sekseren kommer, og denne Firefox 6 bliver også termineret når 7'eren er klar.

Hvis man ønsker en browser med lang support-tid, så bør man vælge Microsoft, lyder meldingen fra Dotzler.

Han mener at Internet Explorer altid vil halte bagefter ”consumer-browsere” som Opera, Firefox, Safari og Chrome, men den er til gengæld det rigtige valg for virksomheder, der ønsker en konservativ browser, der ikke bevæger sig så hurtigt.

Samtidig forsikrer Mozilla dog, at eksisterende webapplikationer også burde fungere med kommende Firefox-versioner. Det samme gælder for Firefox-udvidelser, der bruger Add-SDK.

Så det kan nok ikke undre, at Microsoft straks har taget tråden op i en blog med titlen ”We have solution to your Firefox deployment problem”. Her slår Microsoft på, at der vil være support til den kommende Internet Explorer 9 helt frem til 2020.

Desuden understreger Microsoft, at man – altså i modsætning til Mozilla – altid har haft fokus på virksomhederne og deres behov, og derfor også kan garantere support til sin software mange år frem.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S