Nyt millionunderskud i Kontor Syd

Fortsat krise i samfundsøkonomien og en dyr ekspansion betyder, at den sønderjyske forhandler for andet år i træk må indkassere et millionunderskud.

Artikel top billede

Etableringen af afdelinger i Odense, Herning og Holstebro er stadig en møllesten om halsen på Kontor Syd, som i sit seneste regnskab kommer ud med et under før skat på 4,8 millioner kroner. Dermed er det andet år i træk, at den Sønderborg-baserede forhandler må præsentere røde tal. I fjor lød resultatet på minus 4,6 millioner kroner.

»Vi kan ikke være tilfredse med sådan et resultat,« siger Kontor Syds økonomidirektør John Senger, som udover etablering af nye afdelinger også henviser til den generelle afmatning i samfundsøkonomien, når han skal forklare de pauvre resultater, som over de sidste to år har mere end halveret selskabets egenkapital, som nu er nede under seks millioner kroner.

»Det er lidt den samme sang som sidste år. Vi har investeret i mennesker, husleje og biler, men udviklingen i forretningen er ikke gået så stærkt, som vi havde ønsket os. Samtidig er vi hele vejen rundt i forretningen presset på priserne,« siger John Senger, som dog kan glæde sig over både stigende omsætning og indtjening.

Han forventer derfor, at Kontor Syd i indeværende år vil komme ud med et plus på bundlinien.

»Vi har ikke kastet os ud i store fyringsrunder, selvom vi har måttet afskedige nogle få medarbejdere,« siger John Senger, som sammen med salgsdirektør Jan Sørensen, der kom til i januar i år, står i spidsen for de knap 100 medarbejdere, mens kontor Syds mangeårige frontfigur Svend-Aage Kjær har trukket sig lidt tilbage fra rampelyset.

»Vi kommer jo nok aldrig forbi Svend-Aage, men i den daglige drift har vi en lidt mere fremtrædende rolle end tidligere, men det er klart at Svend-Aage Kjær er en vigtig profil for Kontor Syd,« lyder det fra John Senger.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec