Danske pladebosser sætter deres lid til streamet musik

Den danske musikbranche kan ane lys for enden af tunnelen.

Den hårde opbremsning af cd-salget siden 2000 har gjort ondt i musikbranchen. Det lukrative cd-salg er dalet og nye digitale tjenester har ikke genereret de samme beløb.

I hvert fald ikke i Danmark.

Men i vores brodernationer i Sverige og Norge har streaming vist vejen mod sunde indtjeninger. Det får nu flere danske pladechefer til at glæde sig.

"Det er ekstremt positive tal, vi ser fra Norge. Det giver håb, og jeg tror ikke, vi er langt fra, at Danmark kan følge efter," siger Hanrik Daldorph direktør hos Sony Music og formand for IFPI til Børsen.

Nordmændene er på rekordtid blevet fans af streamingtjenester som WiMP og Spotify. Betalingstjenesterne giver for cirka 100 kroner adgang til millioner af sange. Selv om det er mindre end prisen på en cd, så er der fornuft i regnskabet.
I Norge har streaming været hovedårsagen til, at salg af digital musik er steget med 91 procent fra 2010 til 2011. Selv om cd-salget også daler i Norge, så er det samlede salg i stigning - på grund af streaming.


Det samme i Sverige

I Sverige udgør streaming og download 52 procent af markedet. Men udbredelsen af streamingtjenester har haft den påvirkning på cd-salget, at det nærmest er standset op. Derfor er der - trods stigende indtægter på streaming - stadig en samlet tilbagegang i indtægterne.

På trods af udsigt til en turbulent overgangsperiode skal Danmark følge i sporene på nabolandene.

"Der burde være gode chancer for, at Spotify kan give os det kommercielle gennembrud på streaming. Jeg vil forvente, at  2012 og 2013 bliver opbygningsår for streaming herhjemme, og så tror jeg, at det bliver stort nok til, at vi kan vende markedet og skabe samlet vækst i 2014," siger Henrik Daldorph fra IFPI til Børsen.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Aller Leisure A/S

Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job