Danske konkurrenter frygter ikke Spotify

Se hvorfor konkurrenterne hilser Spotify velkommen til Danmark.

Artikel top billede

Mens danskerne har ventet på Spotify, som først i denne uge er blevet tilgængelig i Danmark, har konkurrenterne WiMP og TDC Play nået at få fodfæste.

WiMP ønsker ikke at sætte tal på sin danske kundebase men kalder kundevæksten "meget tilfredsstillende". Den seneste optælling af brugere af WiMP i Portugal, Sverige, Norge og Danmark viste 300.000 brugere mod 100.000 ved årsskiftet.
TDC kunne for kort tids siden fortælle, at der er hentet 200.000 apps til TDC Play på henholdsvis iPhone, Nokia og Android.

Så de to firmaer ryster ikke i bukserne over Spotifys ankomst. De mener lige frem, at det kan gavne deres forretning.

"Det er positivt, at der kommer mere opmærksomhed på at skabe tryghed omkring streaming og at fortælle at musik ikke længere er noget, du skal have derhjemme, men at du har adgang til det, hvorend du er. Jo flere udbydere, der kan fortælle det, vil i bund og grund gavne os alle sammen," siger René Brøchner, vicedirektør i TDC Privat.

Tøsedrengen har flere muskler

Hos WiMP glæder man sig også til konkurrence men mener, at man er klædt godt på til kampen.

"WiMP og Spotify har begge længe været de foretrukne musiktjenester i Sverige og Norge. Vi er elsket for vores redaktionelle tilgang til musikstreaming, hvor vores lokale musikredaktion gør det nemt for brugeren at opdage både ny og gammel såvel som lokal og international musik. Dette er fundamentelt anderledes end Spotify. WiMP har valgt musikredaktører, frem for annoncesælgere," siger Thor Martin Jensen, der er redaktionel ansvarlig og WiMPs danske talsmand.

Det seneste tiltag fra WiMP er en række koncerter, som bliver optaget og lagt ud til streaming.

Priskrig?

Mere konkurrence leder ofte til billigere priser, men det skal danske lyttere ikke forvente.

WiMPs talsmand Thor Martin Jensen lover, at abonnementsprisen selvfølgelig skal være konkurrencedygtig. Men der kommer ikke en gratismodel af WiMP i stil med Spotifys.

"Det er vigtigt for os at bidrage til en bæredygtig musikbranche. Ellers vil WiMP ikke kunne overleve på længere sigt. Hos WiMP er vi derfor optagede af at have en forretningsmodel, der spiller på hold med alle led. WiMP har derfor ingen reklamefinansieret model," siger Thor Martin Jensen.

En slet skjult hentydning til, at Spotify i sin korte levetid har ry for at betale meget lidt tilbage til kunstnere og komponister. WiMP koster 99 kroner om måneden. Det gør Spotify også, men man kan også vælge gratistjenesten eller en model for 50 kroner med begrænsede afspilningsmuligheder.

TDC Play koster i forvejen ikke ekstra for TDCs telefon- eller bredbåndskunder, men heller ikke fra denne side er der planlagt prisnedsættelser. René Brøchner peger på, at Play nu i højere grad er en del af det samlede tilbud til kunderne. Sammen med onlinebackup, tv-kanaler og så videre. En totaloplevelse der er med til at holde på kunderne.

"Vores mobilapplikationer er i endnu højere grad med til at fastholde kunderne. I vores undersøgelser ser vi, at mobiliteten er meget vigtig," siger Rene Brøchner.

En lignende slet hentydning til at den nye konkurrent Spotifys billige prismodeller ikke indeholder streaming på telefonen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S