Derfor må dit firmanavn kun staves med store bogstaver

God gammeldags EDB holder på formerne.

Artikel top billede

Danske selskaber og firmaer kan ikke benytte sig af smarte nymodens navne-fif, hvor nogle af bogstaverne er små og andre store, i hvert fald ikke når det gælder deres officielle registrering.

I firmanavne, som registreres hos Erhvervs og Selskabsstyrelsen, er alle bogstaver store - BASTA.

Den stive stave-regel fik forleden indehaveren af det nystiftede firma DanAdvice til at henvende sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og bede om, at styrelsen begyndte at acceptere både små og store bogstaver.

Den anmodning er imidlertid blevet afvist.

I svarbrevet, som styrelsen har adresseret til DANADVICE, forklarer man, at en eventuel ændring af de store bogstaver er en stor sag. Så stor, at det bare ikke kan lade sig gøre lige nu.

"Efter styrelsens opfattelse vil imødekommelse af din anmodning og en ændring af EDB systemet medføre administrative og økonomiske byrder. På denne baggrund kan styrelsen ikke imødekomme din anmodning, men har noteret sig dine ønsker om ændring af vores EDB system," hedder det i svarskrivelsen.

Erhvervs og Selskabsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at det jo kun er i styrelsens registrering, at navnet står med stort. Indehaveren af DanAdvice har jo frihed til at stave navnet, som han synes, det er bedst, når det gælder firmaets brevpapir og den slags, forklarer styrelsen meget pædagogisk.

Men problemet er, at mange mennesker finder frem til et firma netop ved at søge på registrene hos Erhvervs og Selskabsstyrelsen.

"Jeg bliver ofte kontaktet af folk, der har slået os op i et register lavet af Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og de kan sjældent udtale navnet, fordi det står med store bogstaver. De tror, vi hedder  "DANA...-et eller andet". Det er kun firmanavnet, der er påtvunget stor bogstavering, de øvrige oplysninger kan deres EDB-system godt finde ud af at skrive med småt," siger Bjarne Ovesen, indehaver af DANADVICE DanAdvice.

ComON har forhørt sig hos Erhvervs og Selskabsstyrelsen om baggrunden for den markante insisteren på versaler i firmanavne. Styrelsen oplyser, at det EDB-system, der driver værket - det såkaldte produktionsssystem, er et egetudviklet mainframe-system, der stammer helt tilbage fra 1985. EDB systemet er udviklet i Natural og kører med en ADABAS database. Det blev i 2006 konverteret til Java/Oracle.

Planen er, at det gode gamle EDB-system om et par år skal erstattes med et ny selvbetjeningssystem, og så bliver små bogstaver muligvis mulige i danske firmanavne.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse