Tilbage i 2004 bliver en ansat i en københavnsk Matas-butik ringet af op af sin chef, der sidder i Jylland.
Han påtaler, at den ansatte i arbejdstiden tager lipgloss på i butikslokalet.
Det kan chefen se, fordi han fra sit hjem i Hobro via internettet kan følge direkte med i videoptagelserne fra butikken. Dagen efter bliver den ansatte fyret.
Ifølge arbejdsgiveren sker fyringen på grund af et fald i omsætningen, men tre år senere bliver arbejdsgiveren idømt en bod på 50.000 kroner, og den ansatte blev også tilkendt en erstatning på 25.000 kroner.
Og især videoovervågning af personalet er meget udbredt i butikker, hvor der i forvejen er opsat mange kameraer. Det oplever de i fagforbundet HK, hvor de løbende får henvendelser om chefer, der overskrider grænsen for det tilladelige, oplyser Lisbeth Nørremark, der er faglig sekretær i HK Handel.
Hvor går grænsen?
Det kan være fristende for chefer at spionere på medarbejderne. Især når kamera-udstyr bliver billigere, mindre og lettere at skjule. Ligesom det også er ekstremt let gå ind på mail-serverne og tjekke medarbejdernes mails eller installere spion-software på computeren.
Men hvor går grænsen for, hvor meget cheferne må overvåge deres medarbejdere?
Som udgangspunkt må en arbejdsgiver gerne overvåge de ansatte. Der er dog et væsentligt "men" - de ansatte skal være informeret om, at de kan blive overvåget.
"Ud over at medarbejderne skal være informeret, må overvågningen ifølge vores aftaler med arbejdsgiveren ikke bruges til at kontrollere de ansattes effektivitet, og arbejdsgiveren må ikke samle flere oplysninger ind, end det er nødvendigt. TV-optagelser skal slettes senest efter 30 dage," siger Lisbeth Nørremark til PC World Business Center.
Men selv om arbejdsgiveren er forpligtet til at informere medarbejderne om, at de bliver overvåget, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at oplyse, hvor eksempelvis et kamera er placeret.
Din "mus-samtale" kan blive optaget
Peter Blume, der er jura-professor på Københavns Universitet, gør desuden opmærksom på, at det i enkelte tilfælde kan være tilladt at overvåge medarbejderne uden først at gøre opmærksom på det.
"Har du en rimelig mistanke om, at en konkret medarbejder tager af kassen eller varerne, kan du lave en individuel overvågning, som ikke er varslet på forhånd," siger han til PC World Business Center.
Må optage telefonsamtaler
Ifølge Peter Blume må en chef også godt optage en medarbejderudviklingssamtale, et telefonopkald eller et møde med de ansatte.
"En samtale må gerne optages, så længe bare den ene part i samtalen er klar over det. Det fremgår af straffeloven," siger han.
Mange arbejdsgivere er desuden interesseret i, hvad de ansatte bruger computeren til - og hvad medarbejderne skriver i deres mails og chat-samtaler.
Det kan blandt afsløres ved at installere spion-software på computeren, der gemmer de ansattes tastetryk og surferi på nettet.
Men her gælder ifølge Peter Blume de samme regler, som tilfældet er med videooptagelser.
Det vil sige, at arbejdsgiveren som udgangspunkt kun må overvåge, hvis de ansatte er informeret. Men at det kan være tilladt at lave en individuel overvågning, hvis arbejdsgiveren har en begrundet mistanke mod en konkret medarbejder.
Men spørgsmålet er så, hvornår du som medarbejder er informeret om, at du er overvåget?
"Det behøver ikke nødvendigvis være ved skiltning. Det kan også være, at det står i kontrakten, er nævnt i medarbejderhåndbogen eller på intranettet. Det eneste krav er, at det skal være rimeligt sandsynligt, at de ansatte er informeret," siger Peter Blume.
