Han påtaler, at den ansatte i arbejdstiden tager lipgloss på i butikslokalet.
Det kan chefen se, fordi han fra sit hjem i Hobro via internettet kan følge direkte med i videoptagelserne fra butikken. Dagen efter bliver den ansatte fyret.
Ifølge arbejdsgiveren sker fyringen på grund af et fald i omsætningen, men tre år senere bliver arbejdsgiveren idømt en bod på 50.000 kroner, og den ansatte blev også tilkendt en erstatning på 25.000 kroner.
Og især videoovervågning af personalet er meget udbredt i butikker, hvor der i forvejen er opsat mange kameraer. Det oplever de i fagforbundet HK, hvor de løbende får henvendelser om chefer, der overskrider grænsen for det tilladelige, oplyser Lisbeth Nørremark, der er faglig sekretær i HK Handel.
Hvor går grænsen?
Det kan være fristende for chefer at spionere på medarbejderne. Især når kamera-udstyr bliver billigere, mindre og lettere at skjule. Ligesom det også er ekstremt let gå ind på mail-serverne og tjekke medarbejdernes mails eller installere spion-software på computeren.
Men hvor går grænsen for, hvor meget cheferne må overvåge deres medarbejdere?
Som udgangspunkt må en arbejdsgiver gerne overvåge de ansatte. Der er dog et væsentligt "men" - de ansatte skal være informeret om, at de kan blive overvåget.
"Ud over at medarbejderne skal være informeret, må overvågningen ifølge vores aftaler med arbejdsgiveren ikke bruges til at kontrollere de ansattes effektivitet, og arbejdsgiveren må ikke samle flere oplysninger ind, end det er nødvendigt. TV-optagelser skal slettes senest efter 30 dage," siger Lisbeth Nørremark til PC World Business Center.
Men selv om arbejdsgiveren er forpligtet til at informere medarbejderne om, at de bliver overvåget, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at oplyse, hvor eksempelvis et kamera er placeret.
Artiklen fortsætter på næste side...
Indlæser debat...
