Undgå pinlige Facebook-afsløringer: Ryd op i Timeline

Se hvordan du får styr på Timeline og undgår pinlige afsløringer fra fortiden

Artikel top billede

Facebooks nye Timeline-funktion gør det let for dine Facebook-venner at snage i din fortid. 

Med få klik kan dine kolleger, forretningsforbindelser og venner hoppe tilbage og se billederne fra din julefrokost i 2007 eller ferien med ekskæresten i 2008. 

Det kan naturligvis være både sjovt og praktisk for nogen. Men i takt med at Facebook har udviklet sig fra være et universitets-fænomen til at blive et universelt kontaktpunkt, der også bliver brugt professionelt, kan det være ubelejligt, når din Facebook-fortid pludselig blot er få klik væk.  

Her er tre gode tips til, hvordan du kan renskure din nye Facebook Timeline. 

1. Sådan fjerner du ting

Meget kan være sket, siden du for mange år siden registrerede dig på Facebook. Dengang var du måske stadigvæk studerende, mens du i dag har fuld fart på karrieren. 

Derfor er det ikke usandsynligt, at du finder enkelte gamle kontroversielle opdateringer og pinlige beskeder på din Facebook-væg. Men du kan let fjerne dem. 

Ved siden af opslaget skal du blot klikke på det lille ikon, der forestiller en blyant, og vælge "Skjul fra tidslinjen." 

Har du en åben profil, men ønsker samtidig at begrænse adgangen til dine gamle opslag, kan du ændre på det i Facebooks privatlivsindstillinger. 

Du skal blot klikke på den lille trekant, der er synlig ved siden af dit navn øverst til højre i Facebooks menulinje. Her vælger du "privatindstillinger" og efterfølgende "Administrer synlighed for tidligere opslag."

Nu skal du klikke på "Begræns gamle opslag", og med ét slag vil alle dine ældre opslag blive gjort utilgængelige for alle andre end dine venner.

Se hvordan du kan snyde og lave indlæg fra fortiden

2. Tilføj ting til din fortid

Selviscenesættelse via Facebook er efterhånden blevet en udbredt disciplin. Og med Timeline kan du tage selviscenesættelsen til nye højder og iscenesætte din fortid. 

Eksempelvis kan du tilføje begivenheder til din fortid, så folk kan se, hvornår du startede i dit nuværende job. Men du kan også tilføje billeder til hændelser i fortiden eller måske lave en flatterende statusopdatering om en kommende arbejdsgiver, så den ser ud til at være skrevet for flere år siden. 

Det gør du ved at gå ind under et årstal i Timeline og placere din cursor i din Timelines midterlinje. Når du gør det, dukker et plus op, og når du klikker på plusset, kan du vælge mellem at tilføje en statusopdateringer, et billede, et check-in-sted eller en begivenhed. 

I eksemplet herunder har denne skribent tilføjet en opdatering i november 2007, der hedder "jeg elsker PC World Business Center."

PC World Business Center har i øvrigt kun eksisteret siden 2010.

3. Tjek hvordan andre folk ser din Timeline

Det kan være svært for dig at overskue, hvordan din Timeline ser ud for andre personer. Især hvis du har fintunet dine privatlivsindstillinger, så ikke alle personer kan se det samme. 

Det er dog muligt at få et bedre overblik over det.

På forsiden af din Timeline finder du tre knapper: "Opdater oplysninger", "aktivitetslog" og yderst til højre et tandhjul.

Klikker du på tandhjulet og vælger "få vist som", kan du se, hvordan din Timeline ser ud for hver enkelt af dine Facebook-venner. 

Ønsker du at justere, hvordan andre folk ser din Timeline, er det let at ændre det i din aktivitetslog, som du finder på forsiden af din Timeline. Du er den eneste, der har adgang til aktivitetsloggen, og her kan du se en oversigt over samtlige dine Facebook-aktiviteter.

Læs også:
Så sej kan en Facebook Timeline blive

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks