Politisk flertal vil lempe overvågning af danskerne

Et flertal på Christiansborg kræver at få lempet overvågningen af danskerne, selv om regeringen kæmper for at beholde logningsbekendtgørelsen, som den er.

Artikel top billede

Tredje gange kan åbenbart være lykkens gang.

Efter to tidligere forsøg på at kigge den omstridte logningsbekendtgørelse efter i sømmene har et flertal på Christiansborg nu besluttet sig for, at det er på tide at revidere overvågnings-bekendtgørelsen for at finde ud af, om den giver de ønskede resultater.

Det sker, efter at justitsminister Morten Bødskov (S) i dag har fremsat et lovforslag til udskydelse af revisionen af logningsbekendtgørelsen.

Begrundelsen fra Morten Bødskov for udskydelsen er - i lighed med den forrige regerings argumentationer for to andre udskydelser - at Danmark burde vente, til der kommer nye EU-direktiver, som logningsbekendtgørelsen fra 2007 er direkte født fra.

Men oppositionspartierne vil ikke længere vente på nye EU-direktiver, som er blevet lovet flere gange, men endnu ikke er blevet til noget som helst.

Læs også: 
Revision af logningsbekendtgørelsen reddet i 12 time (Computerworld)
Forslag: Du må ikke længere gå anonymt på nettet (Computerworld)

"Nu får vi formentlig den revision, som vi allerede for en måned siden meldte ud, at vi ønskede," forklarer Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, selv om dagens forslag fra regeringens justitsminister kun er blevet behandlet første gang ud af tre.

Ikke samme terrorbillede mere
Hvis lovforslaget bliver nedstemt efter tredjebehandlingen, betyder det, at logningsbekendtgørelsen skal laves om.

"Det betyder, at vi får en høring i Retsudvalget til foråret med henblik på, hvad vi skal have lavet om i logningsbekendtgørelsen," forklarer Karsten Lauritzen til Computerworld.

Den nuværende logningsbekendtgørelse forpligter blandt andre teleselskaber til at overvåge danskerne på vores mobiltelefoner og pc'er, hvilket sker omkring 550 milliarder gange om året.

Det svarer til, at du i gennemsnit bliver registreret 100.000 gange om året - eller 274 gange om dagen - når du surfer rundt på nettet, sender sms'er eller taler i telefon.

Mere lempelig overvågning kan være på vej

Netop 274 gange er også det antal gange, som politiet eller PET har efterspurgt data blandt teleselskaberne mange, mange milliarder informationer om vores samtaler og hjemmesider, som vi besøger.

Samtidig har logningsbekendtgørelsen samlet kostet teleindustrien og hotel- og restaurationsbranchen omkring en halv milliard kroner at føre ud i livet siden 2007.

"I dag har vi et andet terrorbillede end i 2006, da vi kiggede efter Al-Qaeda-netværk. I dag har vi mere fokus på enkeltstående episoder, som vi eksempelvis har set i Norge," siger Karsten Lauritzen og henviser til sommerens Utøya-massakre.

Sløvere øjne på danskerne

Venstres retsordfører forventer ikke, at en revidering af logningsbekendtgørelsen vil føre til en stramning.

"Vi ønsker ikke en stramning, som det var fremme i sommer, men derimod snarere end lempelse af overvågning, fordi vi fornemmer, at vi ikke helt får valuta for pengene, og i det indgreb, det er at kigge i alle danskernes teledata," forklarer Karsten Lauritzen.

Venstre var ellers sammen med blandt andre Dansk Folkeparti om at indføre den omstridte logningsbekendtgørelse i 2007, og nu har de to partier sammen med Liberal Alliance og Enhedslisten fået nok af at vente på nye EU-direktiver på logningsområdet.

Alligevel ser Karsten Lauritzen fra Venstre ikke tomlen ned til justitsministeren som en gang rygsvømning.

"Vi kan jo ikke blive ved med at vente, og det handler på ingen måde om, at vi ikke sidder i regering nu," bedyrer han.

Politisk drilleri

Justitsminister Morten Bødskov har ellers over for dagbladet Information tilkendegivet, at oppositionens manglende opbakning til en udskydelse af revisionen af logningsbekendtgørelsen skyldtes "politiske drillerier".

"Når vi har et grundlag for at lave en revision, skal vi lave en revision. Men det grundlag har vi først, når vi har de nye regler fra EU, og derfor er det, regeringen lægger op til, fuldstændigt i forlængelse af, hvad den tidligere regering gjorde med helt den samme begrundelse," har Morten Bødskov udtalt til Information.

Læs også:
Revision af logningsbekendtgørelsen reddet i 12. time

Forslag: Du må ikke længere gå anonymt på nettet

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S