Fem måder at få mere ud af eksisterende storage

Med skyhøje priser på harddiske for øjeblikket kan du her lære mere om, hvordan du forlænger og forbedrer den storage, du allerede ejer.

Artikel top billede

Oversvømmelser i Thailand har påvirket mange harddisk-producenter og sendt prisen i vejret med så meget som 50 eller 100 procent.

Det er uklart, hvor længe situationen vil være sådan, men i mellemtiden kan du udskyde nye indkøb af storage-grej ved at implementere følgende metoder til at reducere mængden af unødvendige filer, reducere den plads, du bruger på systemet, og ekspandere ved hjælp af eksisterende systemer.

1 Brug storage management

Software til storage management findes i alle prisklasser, lige fra gratis open source-baserede pakker og til dyre forretningsorienterede systemer, der hele tiden står og overvåger systemet og optimerer brugen.

Man kan selvfølgelig også gennemsøge systemerne manuelt efter store filer, mp3-filer, Jpeg-billeder og PST-filer. Dybest set handler det om at identificere filer, som ikke er i brug, eller som kan ligge et andet sted, som for eksempel på en lokal pc eller harddisk, hvor der ofte er masser af uudnyttet plads.

Man behøver ikke at bruge mange penge på det område. Du kan for eksempel rundsende en e-mail til alle brugerne, hvor du beder dem om at arkivere ubrugte e-mail-filer på et lokalt drev.

Husk at beskrive fremgangsmåden, og så burde du kunne reducere den mængde storage, der bruges af e-mail-serveren. På samme måde kan du indføre politikker om storage af personlige dokumenter og på den måde sørge for, at de ikke ligger og fylder i virksomhedens netværk.

2 Anvend deduplikering eller kompression

Når du har beskåret mængden af eksisterende filer, kan du begynde at bruge deduplikering eller kompression til at få mere data til at passe ind.

Deduplikering scanner storage-systemet og leder efter kopi-filer, som den kan slette og erstatte med en genvej til den rigtige fil.

Kompression reducerer mængden af plads, som bruges af filerne, men det virker bedst med filer som tekstbehandling eller andre tekstfiler, mens det er mindre effektivt med media-filer, eftersom de som regel allerede er komprimerede.

3 Skab storage med ubrugt plads

Du kan bruge billig eller gratis software, som Linux OS, til at genbruge gammelt udstyr som storage servere. I så tilfælde skal du installere Windows eller Linux på den gamle server og lave det om til en fil-server.

Hvis du har flere gamle systemer liggende, så kan du hurtigt få dem op at køre. Du kan også tage drev fra flere gamle systemer og sætte dem sammen i en server, eftersom gamle systemer typisk kom med mindre harddiske.

Når systemet kører, kan du bruge det til alle typer filer, men det giver mening først og fremmest at bruge dem til sekundært storage, mens du bruger nyere, high-performance storage til de vigtigste applikationer som mail, databaser, samarbejde eller home directories.

4 Flyt filer til sekundær storage

Mange organisationer har high-performance storage som RAID-systemer med fiberkanaler eller iSCSI til vigtige applikationer, men tit sker der det, at samme storage ender med at blive brugt til applikationer, der egentlig ikke har behov for de høje hastigheder.

Du kan vælge at bruge storage management-applikationer eller flytte data manuelt, men under alle omstændigheder kan det åbne op for en masse plads på det dyre udstyr, hvis man flytter mindre vigtigt data til sekundært storage.

Storage management-software giver desuden ofte mulighed for at skabe flere niveauer af storage, så du for eksempel kan have en med høj ydelse, en med mindre ydelse, et sekundært storage system og offline storage som for eksempel med bånd eller optisk disk.

5 Overvej cloud

Hvis du har prøvet det hele og stadig mangler plads, så kunne du overveje cloud. Man kan både midlertidigt og permanent flytte data over til et cloud-leverandørs storage uden behov for ekstra udstyr.

Den store fordel er, at man kun betaler for det storage, man rent faktisk bruger. Det negative er, at data på den måde kommer uden for din kontrol.

Afhængigt af hvor kritiske oplysningerne er, så skal du måske overveje at tilføje ydereligere sikkerhed ved at lagre data flere steder og ved at kryptere informationerne både inden turen og når de ligger lagret hos cloud-udbyderen.

Om så det sker for at afvente tilstanden i Thailand eller bare for at håndtere de altid voksende datamængder, der findes i de fleste organisationer i det hele taget, så findes der altså alternativer til at købe mere storage.

Mange nyere storage-systemer fra leverandører som EMC, NetApp, HP eller Compellent tilbyder funktioner som ovennævnte, heriblandt storage management, kompression eller deduplikering, niveau-inddeling og storage-migration.

Men du kan opnå mange af de samme resultater ved hjælp af eksisterende software eller ved at gøre tingene manuelt.

Denne artikel stammer fra Computerworld News Service. Oversættelse af Marie Dyekjær Eriksen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub