På vegne af 22 EU-lande - deriblandt Danmark - skrev EU's ambasadør i Japan, Hans Dietmar Schweisgut, i går under på et udkast til en international handelstraktat mod piratkopiering - den stærkt omstridte ACTA.
Underskriften fik EU-Parlamentets rapporteur - en slags udvalgsformand - vedrørende ACTA-forhandlingerne, til at tage det usædvanlige skridt at opsige sit erhverv i protest. Rapporteur'en mener, at ACTA er ved at blive hastet igennem på urimelige vilkår.
Fra mange andre sider blev nyheden om EU's underskrift af ACTA mødt med vantro og foragelse: At EU tilsyneladende er bukket under for pres fra den amerikanske rettigheds-industri, Hollywood og de store pladselskaber, og nu går med til at beskytte industrien ved at begrænse internetbrugernes rettigheder, skabte Twitter-storm og blog-blæst (se for eksempel denne aktion) lige som medlemmer af Anonymous for længst har rettet deres DDOS-kanoner mod EU.
Endnu ikke gyldig
Men alligevel er ACTA reelt ikke rykket ret meget nærmere en europæisk virkelighed. Underskriften er nemlig kun en procedure-bestemt formssag, forklarer man i EU Kommissionen.
Det er nemlig kun, hvis EU Parlamentet godkender traktaten, at underskriften er gyldlig - og den godkendelse er absolut ikke givet på forhånd.
EU Parlamentets tidsplan for behandling af ACTA vil tidligt føre til en afstemning i juli eller august. På nuværende tidspsunkt er det uklart, hvad der er flertal for blandt parlamentets medlemmer, men blandt modstanderne er der yderst højlydte røster, der advarer mod ACTAs negative indvirkning på den menige internetbrugers rettigheder.
At ACTA vitterligt ER et meget varmt emne i Parlamentet, understreges også af rapporteurens opsigelse af sit hverv i forbindelses med underskriftsceremomien i Japan.
Ikke som SOPA
Hvad det helt konkret var, der fik rapporteur Kader Arif til at gennemføre den aktion, står ikke helt klart. På sin blog kritiserer han ACTA-processen i generelle vendinger, og påpeger, at traktaten kan få vidtrækkende indflydelse på borgernes friheder og rettigheder.
Hans blog på fransk kan ses her.
En kvalificeret oversættelse til engelsk kan ses på bloggen iptegrity, der desuden har samlet andre udtaleser fra den fratrådte rapporteur, men stadig ikke kan forklare alle detaljer om bagrunden for opsigelsen.
Fra EU's side forsøger man omvendt at nedtone betydningen af ACTA-underskriften.
"ACTA er forskelligt fra SOPA, som amerikanerne debatterede i sidste uge. ACTA er en international traktat, der ikke ville kræve nogen ændringer af nogen EU-love. Alt, hvad der er lovligt i dag, vil stadig være lovligt efter en ratificering af ACTA, og traktaten rummer ikke mulighed for, at nogen kan få deres internetforbindelse afbrudt," skriver en talsmand for EU Kommssionens handelsafdeling, John Clancy, i en mail til ComON.
Han påpeger videre, at ACTA først kan træde i kraft efter debat i EU Parlamentet og en afstemning, som formentlig falder i sensommeren. Hvor parlamentet forkaster eller accepterer traktaten, afgøres med simpelt flertal.
At EU-landene repræsenteret ved ministerrådet og kommisionen har skrevet under på ACTA på nuværende tidspunkt, beskrives af Kommissionen som standard-procedure for lovprocessen vedrørende internationale traktater.
Standard-procedure er det iøvrigt også, at Europarådet foretog den formelle behandling af ACTA på et nyligt møde i ministerrådet omhandlende landbrug og fiskeri - et forhold, som flere kritikere ellers har læst som et forsøg på at luske traktaten igennem uden om de forventelige protester fra offentligheden.
Men ACTA-beslutningen uden debat var helt normal procedure, siger EU-Kommisions Handels-afdeling.
Det skete, fordi ACTA var et såkaldt A-punkt, hvor enigheden mellem de respektive EU-lande allerede var opnået gennem forhandlinger på ambassadør-niveau, og der derfor ikke krævedes yderligere debat på minister-niveau. Samme forklaring giver en embedsmand i Folketingets Europaudvalg: ACTA-behandlingen som A-punkt var helt efter bogen.
ACTA-forhandlingerne er tidligere blevet voldsomt kritiseret for at foregå i hemmelighed - og kun ved EU Parlamentets insisteren lykkedes det offentligheden at få kendskab til de bestemmelser, landene bag ACTA er blevet enige om.
Den endelige tekst, som Danmark og næsten alle de øvrige EU-lande har tilsluttet sig, kan ses her.
