Staten udstiller al sit beskidte it-vasketøj efter Polsag

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær (Foto: Computerworld)

Statens beskidte it-vasketøj bliver snart hængt ud til offentligt skue.

For i slutningen af denne måned vil Finansministeriets Digitaliseringstyrelse indsamle og udgive en samlet statusoversigt over alle statslige it-projekter med et budget på mere end 10 millioner kroner.

Det betyder, at vurderinger af blandt andet stærkt forsinkede og budgetkatastrofale projekter som Transportministeriets Rejsekortet og Skats Debitormotor-projekt for første gang nogensinde bliver udgivet samlet, så Finansministeriet - og alle interesserede danskere - kan se den aktuelle status på samtlige store statslige it-projekter.

70 projekter til offentligt skue

I alt vil der være omkring 70 andre statslige it-projekter med i udgivelsen, hvor hver enkelt ansvarshavende myndighed vurderer projekterne ud fra blandt andet omkostninger, tidsforbrug, business case, nuværende og fremtidige risici.

Om det højaktuelle og omstridte Polsag-projekt kommer med i oversigten, er stærkt tvivlsomt, hvis projektet som forventet bliver lukket endeligt ned inden slutningen af februar.

Efter den samlede it-projektoversigt bliver udsendt i slutningen af februar er det planen, at Digitaliseringsstyrelsen hvert halve år sprøjter en ny statusoversigt på gaden. Næste projekt-oversigt forventes derfor at være klar i august.

Skandaler udløser oversigten

Udgivelsen af projekt-oversigten sker som følge af Finansministeriets arbejde med it-skandaler fra maj 2010, der udmøntede sig i rapporten "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten", hvor blandt andet Polsag var med i skandale-puljen.

Digitaliseringsstyrelsen vil i første omgang ikke blande sig i projekt-redegørelserne, men derimod stå som tovholder af status-oversigten over de cirka 70 igangværende statslige it-projekter, hvor hvert har en værdi af minimum 10 millioner kroner.

For små to år siden besluttede ministeriet at nedsætte et uvildigt Statsligt It-projektråd til vurderinger af alle statslige it-projekter til mere end 10 millioner kroner samt oprette Ministeriernes Projektkontor med bemyndigelse til vurderinger af blandt andet udviklings-metoder og udstationering af projektledere til store, problemfyldte it-projekter.

Nye projekter kommer ikke med

It-projektrådet og Ministeriernes Projektkontor er således sat i verden til at vurdere it-projekter født efter 1. januar 2011, hvilket i skrivende stund kun tæller en god håndfuld - hovedsageligt på grund af folketingsvalget i efteråret 2011.

De nye projekter kommer i første omgang ikke med i oversigten, da de bliver vurderet løbende fra Finansministeriets side.

Ideen er dog, at når statslige it-projekter igangsat efter 1. januar 2011 overstiger mængden af ældre projekter, så vil It-projektrådet og Ministeriernes Projektkontor komme på banen og stå bag vurderingerne af de statslige it-projekter i den samlede halvårlige oversigtsudgivelse.

Læs også:
Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler

Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S