Artikel top billede

Drop au pair-pigen - få teknologien til at gøre arbejdet

Du behøver hverken en butler, au pair-pige eller en "personal assistant". I stedet kan du bruge en af disse fire løsninger.

Drop au pair-pigen - få teknologien til at gøre arbejdet

I gamle dage sagde man: Bag enhver succesfuld mand står en kvinde.

Men i fremtiden hedder det måske snarere, at bag enhver succes gemmer der sig et stykke fed teknologi.

For uanset om du er travl karrierekvinde eller karrieremand, så er det lettere at give den gas på arbejdet, hvis du ikke skal bekymre dig om diverse gøremål, når du kommer hjem fra kontoret. 

Nogle mennesker hyrer au pair-piger eller en rengøringshjælp, der sørger for, at der er støvsuget og købt ind, når de kommer hjem. Men der findes andre alternativer i teknologiens verden. Her bliver der udviklet flere og flere små og store løsninger, der kan gøre vores hverdag smooth.

1. Tegn abonnement på dit tøj

BrandiD er en ny service til den travle mand, der ikke orker at bruge tid på at skulle købe halvkedelige stangvarer som sokker, skjorter og boksershorts.

På BrandiD's hjemmeside kan du tegne et abonnement, hvor du hver måned modtager eksempelvis et par nye sokker, et par nye boksershorts og en ny skjorte. 

Alle produkterne er mærkevarer som eksempelvis Armani, Hugo Boss eller Dior, og du kan vælge mellem tre forskellige abonnements-pakker.

Er du soldat eller godfather?

Den mindste pakke hedder "Soldier" og er en månedlig sending, der består af et par sokker og boksershorts, mens den største pakke hedder "Godfather" og består af et par sokker, boksershorts, en T-shirt og en skjorte.

De to pakker koster henholdsvis 170 kroner (19 britiske pund) og 800 kroner (89 britiske pund) om måneden. 

Selv om BrandiD er en britisk internetservice, leverer de til alle lande i EU. Men hvor der er gratis forsendelse i Storbritannien, må du desværre betale 19,95 pund (cirka 180 kroner) i forsendelse til Danmark. 

BrandID oplyser dog til PC World Business Center, at virksomheden nu har oprettet en særlig abonnementsordning til udenlandske kunder, hvor det er muligt at samle tre måneders forsendelsen i én pakke, der bliver sendt hvert kvartal.

På denne måde kan du hente en anseelig besparelse på fragtomkostningerne. 

Tak til Elektronista.dk for at henlede vores opmærksomhed på BrandiD.

2. Gør dine indkøb hos net-supermarkeder

Orker du ikke at stå i kø i supermarkedet, når du får fri fra arbejdet? 

Eller er du en af dem, der først slukker arbejdscomputeren efter lukketid, så er net-supermarkeder en genial opfindelse. 

Et af de mest populære af slagsen er Nemlig.com, der er et rendyrket net-supermarked uden fysiske butikker. Udvalget er stort, og du kan både købe almindelige tilbudsvarer, økologi og varer fra specialbutikker som bagerkæden Lagkagehuset og den københavnske slagterbutik Slagter Lund.

Positive erfaringer

Denne skribent har ikke selv prøvet Nemlig.com, men det er der til gengæld flere andre medlemmer af redaktionen, som har, og de har lutter positive erfaringer. 

Begejstringen skyldes blandt andet, at du selv kan vælge dit leveringstidspunkt (inden for et interval på 60 minutter), og der er udbringning lige fra klokken 9 om morgenen til klokken 20 om aftenen på hverdage - og fra 9 til 17 om lørdagen. 

Skal du have udbringning om formiddagen, skal du dog placere din ordre senest klokken 14 den foregående dag, mens en ordre til levering efter klokken 12 skal placeres inden midnat dagen før. 

Du skal dog være opmærksom på, at du minimum skal købe for 400 kroner og desuden betale 39 kroner for leveringen.

Derudover skal du også betale for de poser, som varerne pakkes i, hvilket let kan blive omkring 12 kroner for en bestilling på 400 kroner. 

Nemlig.com leverer dog kun i Storkøbenhavn, men bor du uden for københavnsområdet, kan du eksempelvis overveje SuperBests net-supermarked, der har levering over hele landet.

3. Få dig en "personal assistant"

Drømmer du om din egen personlige assistent, men rækker firmakontoen ikke til det? 

Måske kan du nøjes med en internettjeneste, der tilbyder dig en personlig assistent i light-udgave.

Hos den amerikanske tjeneste Fancy Hands kan du fra cirka 135 kroner (25 dollar) købe dig adgang til en assistent, der kan løse et væld af forskellige opgaver for dig.

Send en mail og få en opgave løst

Fancy Hands fungerer ved, at du sender en mail med din opgave til Fancy Hands, hvor der sidder en levende person og behandler din mail.

Du kan eksempelvis skrive, at du gerne vil afbestille din tid hos lægen i morgen, hvorefter en af de ansatte hos Fancy Hands ringer og afbestiller tiden for dig.  

Og står du og skal afsted på forretningsrejse, kan du eksempelvis skrive til Fancy Hands og bede om at få navnet på den bedste sushi-restaurant i byen. Og er det en by i USA, kan du også få Fancy Hands til at ringe og bestille et bord. 

Ikke så fedt i Danmark

For det er desværre en hage ved Fancy Hands, når du bruger tjenesten her i Danmark. Du kan ganske vist godt abonnere på tjenesten i Danmark, men du kan kun få løst dine opgaver på engelsk, og Fancy Hands kan kun lave telefonopkald inden for USA's grænser. 

Med det billigste abonnement på 135 kroner kan du få løst fem opgaver på en måned, mens det dyreste abonnement på lidt mere end 500 kroner (95 dollar) giver dig mulighed for at få løst et ubegrænset antal opgaver. 

En anden serivce, der dog indtil videre kun virker i en række udvalgte byer i USA, er taskrabbit.com. 

Her kan du poste arbejdsopgaver, som andre taskrabbit-brugere i dit nabolag kan byde ind på. Eksempelvis kan du skrive, at du vil have samlet en Ikea-reol eller luftet din hund, og at du er villig til maksimalt at betale et specifikt beløb for det.

Herefter kan folk i nabolaget byde ind på opgaven.

4. Køb en robotstøvsuger

Allerede i 2002 kom den første version af robotstøvsuger-producenten iRobots Roomba-støvsuger på markedet. Men det var først omkring 2007, da virksomheden sendte fjerde generation af Roomba-støvsugeren på markedet, at den fik sit helt store gennembrud. 

Og hvis du hellere vil arbejde end at bruge tiden på at støvsuge, burde du måske også anskaffe dig en robotstøvsuger. Du kan sætte den i gang, når du går hjemmefra om morgenen, og når du kommer hjem om aftenen skulle dit hjem gerne være rent og støvfrit. 

Du skal dog forberede dig på, at du ikke vil kunne undgå selv at skulle en tur rundt i stuen med støvsugeren. Men med en robotstøvsuger i husstanden skal du ikke gøre det så ofte. 

En Roomba kan købes for omkring 2300 kroner for den billigste model, mens du ender på den forkerte side af de 4000 kroner, hvis du skal op og have en af modellerne fra den nye 700-modelserie.

Læs også: 

Sådan får du de fattige til at lave dit sure arbejde


19-årige Kasper: Sådan ansatte jeg en billig inder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere