Sådan deler du din kalender med venner og kolleger

Se hvor let du kan dele udsnit af din Google-kalender med venner, kolleger eller kunder.

Artikel top billede

En kalender behøver ikke altid være fortrolig. Der er også situationer, hvor det kan være en fordel at dele udpluk af din kalender med andre. 

Det kan eksempelvis gøre det lettere at finde det bedste tidspunkt, når du skal holde et møde med en kollega eller kunde. 

De fleste kalenderprogrammer har en funktion, der gør det muligt at gøre dele af din kalender offentlig.

Men i dette eksempel har vi dog valgt kun at tage udgangspunkt i, hvordan du deler din kalender med Google Calendar. 

Den hurtige løsning

En af denne skribents favoritmetoder er at bruge tredjepartstjenesten PubMyCal. 

Det er en fremragende løsning, hvis du indimellem har brug for hurtigt at dele dine kalender-aftaler for en eller flere dage.

Du går blot ind på pubmycal.com og logger ind med din Google-konto. Herefter vælger du din kalender og de datoer, som du ønsker at offentliggøre. Til sidst indtaster du mailadressen på den eller dem, som du vil dele dine kalender-data med.

Når du gjort det, vil modtagerne straks få en mail med en pæn og nydelig oversigt over dine aftaler.

Aftalerne vil også indeholde et link til Goole Calendar, hvor det er muligt at få mere information om den enkelte aftale.

Modtageren af mailen kan dog kun bruge linket, hvis du rent faktisk har gjort den offentlig tilgængelig i Google Calendar eller specifikt har delt aftalen med modtageren af mailen. 

Men selv uden denne funktion virker PubMyCal glimrende, og som det altid er tilfældet med den slags tjenester, skal vi naturligvis gøre dig opmærksom på, at du ved at bruge PubMyCal giver en tredjepart adgang til dine kalender-data.

Ønsker du ikke at bruge en tredjeparts-løsning som PubMyCal, kan du på de næste sider se, hvordan du deler dine aftaler direkte i Google Calendar.

Gør dine Google-kalender offentlig

Det er dog også muligt at offentliggøre dine kalender-oplysninger direkte i Google Calendar. 

Ønsker du at dele dine oplysninger i Google Calendar med andre, skal du som det første gå ind i Google Calendar, og i venstre side af skærmen skal du klikke på den lille trekant ud for den enkelte kalenders navn. 

Her vælger du "del denne kalender".

Det skal dog bemærkes, at du i Google Calendar kan oprette flere forskellige kalendere. Eksempelvis kan du både oprette en kalender, der hedder privat, og en anden, der hedder arbejde, og du behøver naturligvis ikke dele din private kalender med dine arbejdskontakter. 

Sådan bliver dine aftaler offentlige

Når du har valgt "del denne kalender", kan du vælge at sætte flueben i "gør denne kalender offentlig". 

Det betyder, at alle aftaler i din kalender bliver synlig for alle. Du kan dog vælge ikke at offentliggøre indholdet i den enkelte aftale, men i stedet blot lade det fremgå af din kalender, at du er "optaget".

Vi vil dog opfordre dig til at tænke dig grundigt om, før du vælger at gøre hele din kalender synlig for alle. Ifølge Google betyder det, at det eksempelvis også vil være muligt at finde din kalender i en Google-søgning. 

Der er dog situationer, hvor det kan være en god idé.

Eksempelvis hvis du laver en kalender for dit firma, hvor det er muligt for kunder at se, hvilke messer de kan møde dig på, eller hvis du har et musikband eller fodboldhold og gerne vil lægge jeres spilleplan ud på nettet. 

Du kan dog også vælge at gå mindre radikalt til værks og blot dele din kalender med enkelte udvalgte personer.

Det gør du ved at indtaste personens e-mailadresse under punktet "Del med bestemte personer." 

Virker det for grænseoverskridende at dele hele din kalender, kan du også vælge blot at gøre den enkelte aftale offentlig. Det gør du ved at klikke på din aftale, og under punktet "fortrolig" vælger du "offentlig", hvis du ønsker, at aftalen skal være synlig for alle.

Ønsker du ikke at andre end dig selv skal have adgang til den, vælger du "privat".

Sådan deler du dine aftaler

Nu har du gjort dine aftaler synlige. Men hvordan deler du dem så? 

Det gør du ved først at klikke på den lille trekant ud for kalenderen og vælge "indstillinger for kalender".

Når du har gjort det, scroller du ned til punktet "webadresse for kalender." 

Her finder du tre knapper, hvor der står XML, ICAL og HTML. 

XML og ICAL er to af de mest udbredte kalender-formater, som gør det muligt at læse din kalender med andre kalenderprogrammer, mens du med HTML-knappen gør din kalender synlig direkte i en webbrowser. Det er især en glimrende løsning, hvis du har brug for at give en kollega eller en forretningsforbindelse et hurtigt indblik i din kalender.

Til højre for de tre knapper finder du også dit såkaldte kalender-id, som andre brugere af Google Calendar, skal bruge, hvis de vil have adgang til din kalender. 

Du sender blot dit kalender-id til dem. Herefter kan de gå ind i deres Google Calendar, klikker "Andre kalendere" og indsætte dit kalender-id under "tilføj en kollegas kalender".

Læs også:
 

Her er kalenderprogrammet som du vil elske  

Her har du fire alternativer til din Outlook-kalender  

Sådan får du styr på Gmails totalt rodede adressebog

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teamleder til Center for CNE-operationer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    AI/ML udvikler i PET

    Københavnsområdet

    Kræftens Bekæmpelse

    IT-driftsleder

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest