Her er ofrene for TastSelv-svindel med overskudsskat for 50 mio. kr

Mærkværdig fusk med SKATs TastSelv-system er opklaret: Mange spor førte til Østeuropa. Men ingen hackere var på spil, siger SKAT.

Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Det er i stor grad østeuropæiske arbejdere i Danmark, der har været indblandet i de sager, hvor Skattefar har udbetalt minimum en halv million kroner til de forkerte personer. Et slag på tasken viser, at der uberettiget kan være udbetalt i alt 50 millioner kroner.

Det fortæller SKAT København.

Det er SKATs selvbetjeningssystemer, der er blevet misbrugt til at udbetale for mange penge fra statskassen til de forkerte modtagere. Læs mere i denne artikel.

Frem for decideret it-kriminalitet eller hacking er der i højere grad tale om banalt bedrageri. Sikkerhedsfirmaet CSIS gætter ellers på, at de phishingkampagner, der har floreret på det seneste med SKAT som lokkemad, har været forstadiet til bedrageriet hos SKAT.

Men skattedirektør Lisbeth Rasmussen ved Skat i København fortæller, at der især er tale om skattemapper tilhørende udenlandske personer, som bedragerne har fået adgang til - uden at anstrænge sig.

"Et typisk forløb har været, at en polak gerne vil til Danmark. Så har en anden polak, der bor her i forvejen, formidlet kontakt og samtidigt tilbudt, at han sagtens kunne registrere personen, så han fik et cpr- nummer og skattekort," Lisbeth Rasmussen og understreger, at sagerne omfatter flere forskellige folkeslag. Men især fra den østlige del af Europa.

"Den samme person, der har formidlet kontakten, tilbyder så at lave alle dokumenter ordentligt, så de pågældende personer ikke efterfølgende får problemer med skattemyndighederne. Og uanset om man er rumæner eller dansker, så vil mange sikkert tage imod sådan en udstrakt hånd, hvis man er i et land, hvor de ikke kender sproget. Den type rådgivning kan også sagtens fungere, men det kræver, at "rådgiverne" opfører sig ordentligt," siger Lisbeth Rasmussen.

De herboende rådgivere i sagerne har ikke opført sig ordentligt.

I den første sag, som næsten er fuldstændig opklaret, omdirigerede en person en halv million kroner i tilbagebetalt skat og tilluskede høje fradrag til sin  egen konto.

Intet galt med vores system

Skattedirektøren afviser, at bedrageriet har kunnet lade sig gøre på grund af svagheder eller brister i SKATs it-systemer.

Problemet er grundlæggende, at personerne i stor stil frivilligt overlader CPR-nummer og TastSelv-kodeord til andre, mener Lisbeth Rasmussen.

Hun mener heller ikke, at sikkerheden havde været større, hvis SKAT droppede det gamle TastSelv-login.

Men for at fokusere på ét loginsystem er Skat alligevel i færd med at udfase TastSelv og overgå 100 procent til NemID.

I hendes øjne er sikkerhedsbristen i de pågældende sager, at personerne ikke har været forsigtige nok med deres personlige kodeord.

"I mange af sagerne ved ofrene godt, at det bliver misbrugt. Men de kommer måske med en anden kultur, hvor man tager lidt let på det. Bliver det opdaget, så tager man det derfra. Men det kan få alvorlige konsekvenser for de berørte, så når vi taler med dem, kan de godt se, at det var dumt gjort," siger Lisbeth Rasmussen.

Nogle af sagerne er blevet opdaget via bankerne, der har informeret bagmandspolitiet. Bankerne har undret sig over, at udlændinge adskillige gange på ganske kort tid fik overskydende skat på forholdsvist store beløb udbetalt.

Men kunne I ikke også bremse fupnumrene ved at begrænse, hvor mange skattesager man kan flytte fra den normale NemKonto og koble til en og samme bankkonto?

"Sagerne er lidt mere kompliceret end som så. Nogle gange bliver der overført penge til flere konti, som bliver lukket igen, når der er udbetalt lidt penge," siger Lisbeth Rasmussen.

Hun fortæller, at Skat heller ikke kan stoppe med at tilbyde de såkaldte specifikkonto, hvor danskere vælger en anden udbetalingskonto end deres NemKonto.

"Der er rigtig mange, der gerne vil have have penge udbetalt på en anden konto end deres lønkonto. Og der er mange sager med forældre, der opretter konti for deres børn, og så er der umyndiggørelsesager, hvor det er helt nødvendigt at kunne flytte kontonummer. Jeg vil tro, at vi har 60.000 med specifikkonto. Men nu har vi altså fundet 4-5000 sager, hvor der kan være foregået noget forkert. Så det er lidt som at lede efter nålene i høstakken."

For at hindre at overskudsskat udbetales til forkerte konto kræver Skat nu, at man skal møde op personligt for at få en anden konto koblet på sin skattemappe.

Ifølge Politiken kan der i alt blive tale om bedrageri for 50 millioner kroner, når alle sager er optrevlet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S