Flame er udråbt som den mest komplekse og avancerede computervirus til dato - en påstand, som dog er meget omstridt i antivirus-branchen. Nu er Kaspersky Lab og Symantec klar med nye afsløringer om Flame. Den seneste analyse, der er udarbejdet af de to sikkerheds-leverandører sammen med ITU, viser, at udviklingen af Flame-platformen kan dateres tilbage til december 2006.
For at skjule projektets sande natur blev Command & Control-serverne forklædt, så de lignede et almindeligt CMS (Content Management System). Serverne var i stand til at modtage data fra inficerede maskiner ved hjælp af fire forskellige protokoller - men kun én af dem blev brugt af Flame.
Det peger på, at der er skabt mindst tre andre Flame-relaterede malware-programmer. Deres natur er for tiden ukendt. Der er også fundet tegn på, at C&C-platformen stadig er under udvikling - et kommunikationssystem med navnet "Red Protocol" er nævnt, men endnu ikke implementeret.
Ifølge analysen har angriberne anvendt flere forskellige krypteringsteknikker og gjort en koordineret indsats for at slette data fra serveren med jævne mellemrum.
"Alt dette viser, hvor snedig og sofistikeret gruppen bag angrebene er, og de enorme ressourcer, de har til rådighed. Det er sandsynligt, at Flamer-malwaren og kommando- og kontrol-serverne, vi har analyseret, tilhører en gruppe, der får stor økonomisk støtte. Flamer florerer primært i Mellemøsten, og vi kan se fra analysen af kommando- og kontrol-serverne, at de cyberkriminelle har stjålet knap 6 GB information," siger sikkerhedsekspert Peter Schjøtt fra Symantec.
Meget tyder på, at der er en forbindelse mellem Flame og Stuxnet/Duqu. Dermed er der også stærke indikationer for, at der er tale om en stats-udviklet virus.
Det menes, at Stuxnet er udviklet af USA og Israel for at ramme det iranske atomprogram. En ny bog afslører, at præsident Barack Obama personligt gav ordre til Stuxnet-angrebet mod Iran. Han besluttede også at fortsætte angrebet, selv om Stuxnet ved en fejl slap ud på nettet og dermed forvoldte større skade end planlagt.
Hemmelig operation i cyberspace
Bogen "Confront and Conceal: Obama's Secret Wars and Surprising Use of American Power" afslører, at Stuxnet, Duqu og dermed også Flame er en del af en hemmelig cyberkrig mod Iran. Ifølge bogen er målet med Stuznet at sabotere de iranske uran-anlæg i Natanz. Men en programmeringsfejl gjorde, at Stuxnet slap ud på nettet i sommeren 2010, og det førte til et krisemøde i det Hvide Hus.
"Skal vi slukke denne ting?" spurgte præsidenten. Han frygtede, at ormen kunne forvolde større skade rundt omkring i verden. Men det blev besluttet, at angrebene skulle fortsætte, og flere nye versioner af ormen blev smuglet ind i Natanz. Det sidste angreb lammede omkring 1.000 af de 5.000 centrifuger, som Iran brugte til at berige uran.
Bogen bygger på en hel serie af interviews med anonyme personer, der har været involveret i operationen. Nogle af eksperterne mener, at angrebet har forsinket det iranske atomprogram med op til to år, men andre er mere skeptiske og konstaterer, at Iran allerede har uran til mindst fem bomber.
Ifølge New York Times er en stor del af den meget komplekse Stuxnet-kode udviklet i Israel, men amerikanerne har bygget en kopi af industrianlægget Natanz for at teste ormen. Den blev smuglet ind i de iranske systemer helt tilbage i 2008, og den var så snedigt programmeret, at skaderne på centrifugerne først blev opdaget på et senere tidspunkt.
Men det gik galt i 2010, da en ingeniør koblede sin bærbare til centrifugernes kontrolanlæg og fik sin computer inficeret med Stuxnet. Den hoppede videre derfra ud på nettet. Stuxnet havde ellers en funktion, som skulle forhindre netop dette, men en fejl havde åbenbart sneget sig ind i koden.
David Sanger skriver, at cyber-operationen "Olympic Games" startede allerede under Bush-administrationen. Det skulle være første gang, at USA har benyttet et cybervåben til lammende angreb mod et andet lands infrastruktur, og præsident Obama frygtede, at det ville skabe præcedens for en ny form for krigsførsel. Men han valgte alligevel at fortsætte forgængerens operation mod Iran.
