Infocare massefyrer og lukker dansk værksted

Dramatisk fald i antallet af reparationer får konsekvenser.

Artikel top billede

Den nordiske it-service-virksomhed Infocare lukker og slukker sit værksted i Danmark. Fremover skal reparationerne laves i Sverige. Det bekræfter koncerndirektør i Infocare, Johnny Svedberg, overfor Channelworld.

Ifølge Channelworlds oplysninger betyder lukningen, at 80 mand har fået fyresedlen i Danmark. Det vil Johnny Svedberg dog ikke umiddelbart bekræfte.

"Jeg har ikke det nøjagtige antal, men jeg mener, det er omkring 70 mennesker, der bliver fyret," siger han.

Ifølge Johnny Svedberg skyldes nedlæggelsen af Infocares danske værksted en dramatisk nedgang i antallet af reparationer.

"Over de sidste tre til fire år har vi oplevet at antallet af reparation er gået ned med 70 procent," siger Johnny Svedberg, som understreger, at lukningen af det danske værksted handler om at konsolidere virksomheden

"Nu skal vi have løst de strukturelle problemer, vi har og tilpasse vores virksomhed til de ønsker, kunderne har," konstaterer Infocares koncernchef.

Det er kun Infocares værksted i Danmark, der lukker. Ifølge Johnny Svedberg vil Infocare bevare sine værksteder i Norge og Finland.

Lukningen af reparationsværkstedet i Danmark har ifølge Johnny Svedberg ingen negativ effekt på Infocares andet forretningsben i Danmark, som er on-site-service.

"Her vil vi fortsat vækste på det danske marked," hævder koncerndirektør Johnny Svedberg.

Læs mere:

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job