Højteknologifonden har netop bevilliget penge til ti nye danske forskningsprojekter, hvor universiteter og private virksomheder skal samarbejde om at udvikle teknologier, der kan hjælpe samfundet i de kommende år.
Et af de nye projekter er et computerprogram, som skal forudsige om danske overvågningssystemer er gode nok til at forhindre terrorangreb på landets infrastruktur. Det kan f.eks. være lufthavne, broer eller anlæg til kommunikation, hvor afbrydelser kan få alvorlige konsekvenser.
For at beskytte de kritiske dele af et lands infrastruktur anvendes overvågnings-systemer med mange forskellige sensorer, som radar, passiv IR, seismiske følere, mikrobølge og kamera tracking, der kan opsamle vidt forskellige data om personers færden i et område. Dette kaldes også for CIP (Critical Infrastructure Protection).
Data fra de forskellige sensorer køres sammen for at danne et præcist billede af personers færden. Det nye projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Terma, skal udvikle en computermodel som kan afprøve forskellige scenarier virtuelt for sikkerhedsbrister når man bruger eksisterende sensorsystemer. Det skal hjælpe med at finde og lukke sårbarheder i sådanne systemer.
Fremtidens mobilnet
Et andet af de nye projekter skal forbedre fremtidens smartphones. De danske forskere vil finde nye muligheder for at udnytte potentialet i de nyeste 4G LTE netværk.
En af udfordringerne er, at 4G LTE teknologien i høj grad er baseret på at genanvende de samme ressourcer i frekvens og tid. Det fungerer fint, så længe det er relativt få brugere, der skal deles om ressourcerne, men når antallet af brugere stiger, vil det store genbrug af ressourcerne medføre en betydelig mængde interferens, som forstyrrer og forringer forbindelsen.
"Den opnåelige datahastighed i 4G LTE vil ofte være begrænset af interferens, så produkterne slet ikke udnytter det potentiale som 4G LTE bringer med sig," siger senior specialist Lars Christensen fra Renesas Mobile Europe.
Det betyder, at fremtidens brugere kan risikere at den faktiske hastighed er noget lavere end det, der bliver lovet. Derfor går Renesas nu sammen med Aalborg Universitet i et projekt, hvor målet er at få løst nogle af problemerne, så det fulde potentiale i 4G-nettet kan udnyttes.
"Forskning i trådløs kommunikation er accelereret kraftigt det seneste årti, hvilket har affødt mange banebrydende koncepter, såsom mobiltelefoner med mere end én antenne. Det teoretiske potentiale er enormt, men 4G LTE teknologien udnytter det ikke til fulde. I dette projekt vil vi udvikle og tilpasse kommunikations-teknologierne til funktioner i nye produkter der bruger mobilnettet," siger Petar Popovski, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Bedre batterier
Blandt de ti nye forskningsprojekter er også billigere og bedre lithium-ion-batterier til elbiler. Haldor Topsøe er gået sammen med Aarhus Universitet om at udvikle nye elektrodematerialer til lithium-ion batterier, som har stor energitæthed, og som frem for alt er så billige at fremstille, at det for alvor kan rykke på markedet.
Materialerne kan for eksempel blive til ved hjælp af uopløselige nanopartikler der dannes, når flere kemiske stoffer blandes og udsættes for højt tryk og temperatur.
Batterierne skal primært bruges i el- og hybridbiler, men der er også et meget stort marked for at udvikle billige stationære batterier, som effektivt kan lagre sol- og vindenergi i meget store mængder.
I et andet projekt arbejdes der med et samlet datasystem, som skal sikre at fly ikke bliver forsinket. I behandlingen af et fly der lander og skal lette med nye passagerer, kræver det 15-25 individuelle processer, som skal koordineres.
Med en samlet platform, der lynhurtigt kan samle og analysere den information, som kommer fra de forskellige flyselskaber og operatører, kan der spares mange minutter ved den enkelte flyvning.
