Her er den nye Android-dræber fra Samsung

Intel og Samsung er klar til at udfordre Android med deres nye Tizen-platform.

Artikel top billede

I 2011 gik Intel og Samsung sammen om at udvikle en Linux-baseret efterfølger til Intels MeeGo (tidl. Moblin) under betegnelsen Tizen. Det har taget længere tid end ventet, men de første smartphones med Tizen skulle være på vej nu. Tizen er stadig et forholdsvis ukendt navn, men det vil ændre sig over de kommende måneder.

Den nye platform er baseret på Linux - ligesom Android - og den bruger HTML5, så det ser ud til, at webapplikationer kommer til at spille en central rolle.

Intel og Samsung hævder at Tizen er mere åben end Android, og det skulle være lettere at skræddersy platformen til sine egne behov.

Android bliver også kaldt det nye Windows, fordi operativsystemet efterhånden ligger på to ud af tre smartphones. Intel og Samsung forsøger nu at reducere deres afhængighed af Googles mobile platform med det nye Tizen.

Samsung har kun annonceret, at man kommer med de første Tizen-smartphones senere i år, men ikke afsløret detaljer om modellerne.

Android er også en forholdsvis åben platform, men mobil-producenterne skal overholde en række regler, hvis de fortsat vil have support fra Google eller Open Handset Alliance. Så er der større fleksibilitet i Tizen, hvor mobiltelefon-producenter og operatører kan integrere deres egne tjenester i stedet for at være bundet til Googles software.

For Samsung betyder det, at man fremover vil satse på flere heste. Den koreanske gigant vil fortsat sælge Android-telefoner samtidig med, at man vil markedsføre telefoner med Tizen. Samtidig fremstiller Samsung også komponenterne til den anden store smartphone-platform, Apples iPhone. Desuden har Samsung også sin egen Bada platform.

Tizen har sine rødder i MeeGo, der blev startet af Intel og Nokia i 2007 som et fælles projekt for at udvikle en Linux-baseret mobil platform. De to selskaber oprettede et fælles udviklingscenter for at videreudvikle produktet. Men Nokia valgte senere at satse sin fremtid på Windows Phone.  

Man skal da også lede længe for at finde en smartphone eller tablet med MeeGo. Koreanske LG annoncerede en MeeGo-smartphone i 2009, men den kom aldrig på markedet.

Dermed har MeeGo primært fungeret som en reference-platform, hvor kunderne kunne afprøve Intels nye chips, men det har været småt med færdige produkter.

Nu er MeeGo så blevet til Tizen, og denne gang er der håb om, at der faktisk kommer færdige produkter. Intel er stadig med, og Samsung har overtaget den rolle, som Nokia tidligere har haft i projektet.

Den store udfordring bliver at sikre et tilfredstillende udvalg af applikationer til den nye platform. Her har iOS og Android en kolossal fordel med deres gigantiske app-butikker.

Sig Linux til din telefon

Der kommer mange nye mobile platforme i 2013, og dermed ser det også ud til, at det bliver meget sværere at vælge smartphone fremover. Den kendte Linux-distribution Ubuntu kommer i en version til mobile enheder. Det nye Ubuntu Phone blev præsenteret på CES tidligere i denne måned. Ubuntu Phone har mange ligheder med HP's gamle WebOS.

Ubuntu-firmaet Canonical fortæller, at Android-drivere og -firmware også kan bruges med Ubuntu Phone. Det skal gøre det lettere at udvikle smartphones med det mobile Linux. Ligesom Tizen skal Ubuntu Phone primært køre webapplikationer, der er skrevet i HTML5, men det er også muligt at afvikle "native" apps.

En anden spændende ny mobil platform er Firefox OS, som er udviklet af Mozilla. Den kinesiske mobiltelefon-producent ZTE kommer snart med de første modeller med Firefox OS, også i Europa. Firefox OS er et meget slankt Linux-baseret styresystem, som kun består af en kernel, nogle drivere og web-motoren Gecko, mens hele brugerfladen er skabt i HTML5.

Det forventes, at Firefox OS-telefonerne bliver noget billigere end de fleste Android-modeller, og dermed kan der også være et stort marked i udviklingslande, hvor smartphones stadig kun har en begrænset udbredelse.

Så er der Jolla, også kaldet Sailfish, som er en direkte efterfølger til MeeGo. Det finske firma er stiftet af tidligere udviklere fra Nokia.

Jolla har dannet en alliance i Hong Kong med de største spillere i mobil-branchen. Den omfatter både chip-firmaer, teleoperatører og producenter af smartphones. Partnerne vil sammen investere omkring 1,5 mia. kr. i det nye system, og der skal satses benhårdt på det kinesiske marked.

Her har det store internet-firma Alibaba allerede sit eget mobile operativsystem, Aliyun OS, som ifølge Google er en direkte kopi af Android.

For erhvervsbrugere er det nok mere interessant, at Research In Motion kommer med en ny version af sin mobile BlackBerry-platform senere i denne måned. Det skulle være sikkert, at der allerede fra begyndelsen vil være et stort antal applikationer til den nye BlackBerry-generation.

Foruden Android og iOS, som er de to mest udbredte mobile platforme, skal de nye mobile operativsystemer også slås med Windows Phone, som kom i en ny version i oktober 2012 samtidig med Windows 8.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S