Engang i januar talte jeg med en mand, som ved rigtigt meget om, hvad der foregår på det danske net - altså hvem der færdes hvor, og hvad de laver.
Han udtrykte dyb bekymring over de massive kinesiske hackerangreb, som vi allesammen har hørt så meget om.
Han var bekymret over, at han stort set aldrig hørte fra ofrene.
Han håbede på, at det var noget kulturelt betinget - at man er flov over at have haft indbrud og derfor holder kæft.
Men han frygtede, at virksomheder og myndigheder slet ikke havde opdaget, at deres information blev stjålet.
For han var ikke i tvivl om, at kineserne rager information til sig i stor stil.
Og lad os et øjeblik lege, at han har ret. Hvad vil det så betyde?
Kun et spørgsmål om tid
Først og fremmest vil det så være et spørgsmål om tid, før kineserne producerer næste generation af vores vindmøller, insulin, pumper, og hvad vi ellers synes, vi går og er gode til.
Spørgsmålet er så, om Kina og Indiens massive uddannelser af ingeniører og andre kloge folk ikke snart vil give det samme resultat.
Jeg mener; det kan godt være, at vi danskere er så meget klogere end resten af verden, at vi kan studere mindre, arbejde mindre, drikke mere og alligevel være verdens dygtigste.
Men de mange millioner hårdtarbejdende, målrettede og disciplinerede ingeniører i resten af verden er nok ikke lallende tumper allesammen...
Forbrydelse betaler sig
Dernæst vil det nu være endegyldigt bevist, at forbrydelse betaler sig. Men sådan har det jo altid været.
Jeg skriver dette fra et tog i vild fart gennem et bedårende schweizisk landskab. Ryddeligt, rigt og rent.
Landet er hele verdens hemmelige bankboks, og her er flere milliardærer per indbygger end i noget andet land.
De lever af at give skattely til mafiosoer, svindlere, diktatorer og andet skidtfolk.
Og de er et af verdens rigeste og mest respekterede folkefærd.
Derfor kan ingen gøre noget ved kineserne
Der er for mange penge ophobet i Schweiz til, at nogen har lyst til at angribe moralen.
Lige som der er for meget potentiale i Kina til, at nogen vil lægge sig ud med dem.
De gør, som det passer dem, og ingen stopper dem af angst for at blive lukket ude. (Det var forresten på samme måde, Vesten voksede sig stærkere og rigere engang.)
Nu stjæler de angiveligt vores forretningshemmeligheder.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke:
Hvad nu, hvis de også stjæler informationer om os mennesker?
Hvad nu, hvis de stille og roligt fodrer deres databaser med alt, hvad de kan finde ud af om os hver især.
Big brother er kineser
Vi ved, at de er gode til at holde øje med hinanden. Big Brother er kineser, og han har succes.
Mens vi andre holder taler om et demokrati, flere og flere er helt uinteresserede i, styrer det kinesiske "demokratiske diktatur" landet mod en absolut global førerposition.
Datasamlinger om personer er som oftest et tveægget sværd.
Rejsekortet er særligt indrettet til at indsamle informationer om vores færden hver især, som min læser gjorde opmærksom på efter sidste klumme (tak, Johannes) - og det er selvfølgelig smart, for så kan Movia med flere gøre trafikken endnu mere effektiv.
Men det er da ubehageligt, hvis informationen indgår i en større samling om vores person - sammen med vores kommentarer på cw.dk, vores Facebook-opdateringer, vores e-mails, sygejournal, datingprofil, nethistorik, sms'er, medlemskab af politiske partier (ah pyt, det er så få) og alt det andet, der opsamles om os overalt og hele tiden.
Det meste af det opsamler vi med fine intentioner.
Meget opsamler vi med syge argumenter om terrorkontrol.
Men intet af det har vi forestillet os systematisk udnyttet af et diktatur.
Så, kære CIO'er. Gider I ikke nok passe godt på vores data?
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
