ComputerViews: De danske it-leverandører udfordres frontalt af de asiatiske firmaer, der for alvor er begyndt at få øjnene op for mulighederne i det danske marked.
Engang i en ikke så fjern fortid bestod det asiatiske element i den danske it-branche primært af outsourcingen af kode-opgaver til asiatiske lande, hvor udviklere og kode-folk løste de tilsendte opgaver på de store kodefabrikker i ikke mindst Mumbai i Indien.
I dag er vi et skridt videre, og konsekvenserne er så småt begyndt at kunne mærkes.
For asiaterne - inderne og kineserne - vil levere varen, og den vare mener de ofte - måske ikke overraskende - at deres egne folk bedst kan levere.
Indisk satsning
Således har Danmarks toneangivende og største telefirma, TDC, valgt at satse på hele to af slagsen, nemlig indiske Tata Consultancy Services (TCS) og kinesiske Huawei, der begge skal stå for kæmpe-leverancer til TDC i de kommende år.
Tata med i alt 285.000 ansatte og operationer i 44 lande overtog i februar 2012 TDC's it-drift og it-udvikling fra CSC, som dermed mistede sin største private kunde herhjemme.
Det kan du læse mere om her.
Og i september sidste år meddelte TDC, at kinesiske Huawei formedelst fire milliarder kroner over seks år skal drifte og stå for TDC's mobilnetværk, der er Danmarks største.
Også indiske TCL og den den indiske kodegigant Wipro - med i alt 145.000 ansatte verden over - satser målrettet på Danmark, hvilket du kan læse mere om her: Indisk gigant rykker massivt ind i København: vil hapse danske udviklerjob.
De store asiatiske it-leverandører er med andre ord for alvor begyndt at lande drifts-opgaver af den helt store kaliber i Danmark.
Derfor er de så populære
De er billige, sultne, professionelle, ivrige efter at bevise deres værd og har som multinationale giganter et enormt bagland med titusindvis af ofte billige (og dygtige) folk at trække på, hvilket gør det til noget af en udfordring for de lokale konkurrenter for alvor at bide skeer med dem.
Det er ofte set, at konkurrenter med højere prispunkter trækker kvalitets- og kundetilfredskortet op ad lommen. 'Ja, vi er lidt dyrere, men vores kunder er også meget tilfredse, så vi er pengene værd,' lyder argumentet.
Men hov: Også når det gælder kundetilfredshed, ser de asiatiske mastodonter til at være foran de klassiske konkurrenter.
I hvert fald viser en tilfredsheds-undersøgelse fra revisions-selskabet KPMG fra 2012, at de nordiske outsourcing-kunder generelt er mere tilfredse med indiske firmaer som Tata, HCL og Cognizant end med den ydelse, som de traditionelle nordiske kæmper på markedet som HP, Capgemni, IBM og CSC leverer.
Det kan du læse mere om her: Danske kunder foretrækker indisk outsourcing.
Helt forudsigeligt bæver danske fagforbund over de mange udenlandske it-folk, som disse fremgangsrige mastodonter anvender.
Mere end halvdelen af de ansatte i de danske forretninger er ikke danskere, har kritikken lydt.
Gøre noget kan de næppe.
Den nye verdensorden
De store indiske firmaers massive indtog i Danmark understreger, at størrelse (stadig) har stor betydning.
Der skal store virksomheder til at løfte store opgaver. Masser af folk og masser af ressourcer i organisationen sikrer soliditet og stabilitet i udførelsen af de mere og mere komplicerede opgaver.
Det stiller krav om knowhow, ligesom de store kunder ofte kigger på den vifte af opgaver, som den enkelte leverandør er i stand til at udføre, så kunden kan slippe for at skulle betale både leverandør, licenser, add on-løsninger, konsulenter, datacentre og arkitekter.
Der er selvfølgelig mange it-leverandører, der kan levere dette.
De gamle får tæsk, de nye stråler
Men ikke mange kan levere det i den størrelsesorden, som inderne kan levere det i - og som de effektivt udnytter til at løse problemerne i de for dem små danske virksomheder.
TDC's topchef, Carsten Dilling, har således tidligere erklæret sig 'meget imponeret' over den måde, som Tata 'inspirerer TDC på' og over de 'helt åbenlyse kompetencer,' som inderne har, når det gælder om at levere til teleselskaber.
Den slags rosende tale har vi ikke hørt i mange år om de klassiske service-leverandører som CSC og IBM, der derimod kæmper hårdt for at holde skruen i vandet.
Måske er forklaringen den enkle, at virksomheder sander til, bliver fede og magelige og for dyre i drift, hvis ordrerne kommer for nemt og er lige lovlig lukrative.
Skal man ikke kæmpe, og kan man som virksomhed ikke hele tiden forny sig (hvilket ikke mange firmaer kan), vil der før eller siden dukke skarpe og trimmede konkurrenter op med bedre priser, bedre forslag og mindre bøvl.
Tata afløste CSC som TDC's it-leverandør. CSC har haft nogle vanskelige år med flere problemsager, fyringsrunder og mistede kunder.
Det kan du læse mere om her: CSC gennemhøvles af fyringer i hundredevis.
Også den anden store service-leverandør i Danmark, IBM, mærker de nye vinde blæse.
Selskabets danske forretning har over de seneste år haft kæmpetab, støt faldende omsætning og gennemført en meget stor reduktion, som du kan læse mere om her: IBM Danmarks gigantiske slankekur - hvad er læren?
IBM er for tiden i fuld gang med at sælge ud af sin hardware-forretning. Køberne er kinesere.
Dette er den nye verdensorden. Som altid er det service-niveauet, prisen og kompetencerne, der bestemmer.
De gamle tilsandede leverandører forsøger nu at lure inderne og kineserne deres hemmelighed af: Er det deres løsninger eller deres facon eller deres organisation, der gør forskellen? Eller en kombination?
Kan vi lære noget af det?
