Microsoft på banen med sin første Android-telefon

For første gang nogensinde står Microsoft klar med en Android-baseret smartphone. Læs her, hvad it-giganten har i tankerne med at støtte op omkring sin rivals mobilstyresystem.

Artikel top billede

It-giganten Microsoft er klar med sin allerførste Android-baserede smartphone, der går under navnet Nokia X2.

Dermed tager Microsoft det Google-styrede mobiloperativsystem under sine vinger, selv om det er en direkte konkurrent til Microsofts eget Windows Phone OS.

Det skriver BBC.

Android er ikke helt nyt

Valget af Android i Nokia-telefoner stammer tilbage fra tiden, da Nokia var finsk, inden Microsoft købte Nokia sidste efterår - og handlen blev officiel i foråret.

Nokia har således tidligere i år lanceret flere Android-baserede telefoner under den såkaldte X-serie, som blandt andet blev luftet på den store mobilkonference i Barcelona.

Der er siden blevet spekuleret i, om Microsoft ville kappe forbindelsen til Android, men sådan ser det umiddelbart ikke ud med X2-lanceringen.

"Jeg er stadig forbløffet over, at Microsoft fabrikerer en Android-telefon, men det virker som om, der er en stålsat vilje til at udvise en mere åben tilgang til Microsofts bedste frem for kun at kigge på Windows Phone-platformen," siger teleanalytiker Ben Wood fra telekonsulentselskabet CCS INsight til BBC.

En genvej til Microsoft-skyen

Med andre ord: Når X2 kommer med præinstalleret Skype, Outlook-email og Onedrive-storage, er Microsoft mere interesseret i at få folk cirkuleret rundt i sin store it-butik frem for at genne kunderne over i mobilhjørnet.

Dertil bliver der mulighed for gratis download af Bing Search, OneNote og Yammer-netværket til telefonen.

"Hele ideen med at få flere folk ind i Microsofts cloud igennem disse services er kernen i strategien," forklarer Jussi Nevanlinna, der er vicepræsident for Microsofts mobilmarketing, til BBC.

Microsofts mobil-marketing-mand understreger samtidig, at Lumia fortsat er Microsofts flagskibsserie på smartphone-markedet.

Ligner ikke en Android

Nokia X2 kommer i lighed med sine forgængere i X-serien ikke til at ligne en typisk Android-telefon, men derimod bliver softwaren pakket ind i de nyklassiske Microsoft-tiles, som eksempelvis kendes fra Lumia-serien.

Telefonen kommer med en 4,3 tommer skærm, 1 GB RAM og et batteri, der angiveligt holder længere end de andre telefoner i X-serien.

Dertil vil X2 også have et frontkamera og et prismærkat, der forventes at ligge i omegnen af 750 kroner, når den bliver sat til salg i næste måned.

Forgængerne i X-serien har opnået stor succes på det asiatiske marked, hvor X-modellen ifølge BBC er topsællert i Pakistan og den tredje mest sælgende telefon i Indien.

Læs også: 

Must Have: Her er forårets seks fedeste smartphones

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems