Artikel top billede

Atea-veteraner går sammen i nyt selskab - vil på storhugst blandt Ateas kunder

Sammen med tre gamle kolleger etablerer tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, ny it-leverandør, der skal blive en seriøs udfordrer. Det kommer til at koste Atea en masse kunder, lyder en vurdering.

Fire tidligere top-chefer fra it-giganten Atea etablerer et nyt hardwarefirma, 3Ait, som inden for få år har som mål at skabe en omsætning på en milliard kroner.

Udover Ateas tidligere koncernchef Claus Hougesen består chef-kvartetten i det nye firma af Atea-veteranerne Peter Trans, der er tidligere koncerndirektør i Atea, samt de to tidligere Atea-salgsdirektører Kim Holtum Schouw og Carsten Ritzau.

Alle fire har forladt Atea indenfor det seneste trekvarte år, men er altså allerede nu igen på banen med deres eget forretningsprojekt, som til forveksling ligner en direkte udfordring af deres gamle arbejdsgiver.

Det nye firma er bygget på købet af det svenske selskab Informationsteknik, som i dag er specialiseret indenfor AV/video-løsninger.

De fire partnere har tilsammen skudt omkring 20 millioner kroner ind i selskabet, som efter planen over de næste år skal udvikles til at omfatte salg af it-infrastruktur fra klienter og devices til ydelser indenfor netværk og datacenter/cloud.

En "fokuseret" leverandør

Claus Hougesen siger til Computerworld, at det nye firma har et stort potentiale som "fokuseret leverandør af it-infrastruktur" til både private og offentlige kunder.

Det er desuden planen, at etablere sig med salg til både det danske, svenske og norske marked, siger han.

"Mange af de store spillere bevæger sig op i værdikæden og er fokuseret på outsourcing, så vi satser benhårdt på en verdens klasse supply chain kombineret med produkt-nære services og konsulentydelser til konkurrencedygtige priser. Med den erfaring og de midler, vi går ind i det her med, tror vi da, at vi kan bygge en god forretning op over de næste år," siger Claus Hougesen.

Den beskrivelse ligner langt hen ad vejen en udfordring af netop Atea. Claus Hougesen er dog meget tilbageholdende med at udpege de firmaer, som den nye forhandler skal ud og konkurrere med. I første omgang gælder det om at skabe vækst i den eksisterende forretning, og så bygge videre derfra, siger han.

Klar til opkøb

"Vi skal ud og erobre flere kunder. Men jeg tror ikke, der er nogle, der skal ryste i bukserne, for der er masser af forretning derude. Skal vi op og have en milliard i omsætning, skal vi gøre det bedre, smartere og mere effektivt for kunderne, og hvis en kunde beder os om at sende dem et tilbud, så vil vi da gøre det," siger Claus Hougesen, som samtidig bebuder, at 3Ait vil bruge opkøb som en vej til at udvide forretningen.

Han har allerede fået flere henvendelser fra firmaer, som gerne vil være en del af den nye leverandør.

"Bare her i dag har vi fået fire henvendelser fra mellemstore forhandlere, som er interesserede i at blive købt op," siger Claus Hougesen.

Kommer til at koste Atea kunder

De store planer i 3Ait har allerede fået øjenbrynene til at løfte sig flere steder i branchen. En kilde med mange års erfaring fra salg af hardware-løsninger vurderer, at det nye selskab vil skabe en "masse støj i branchen", som det udtrykkes.

"Folkene bag det nye selskab har et helt formidabelt netværk blandt kunder og andre leverandører, og du kan være stensikker på, at det her kommer til at koste Atea en masse kunder," siger kilden til Computerworld.

Udover de fire topnavne har det nye selskab allerede hentet den første medarbejder med over fra Atea.

Og Claus Hougesen fortæller, at man allerede inden sommerferien regner med at skulle ansætte mellem 20 og 30 nye medarbejdere indenfor blandt andet salg og teknik.

Læs også:

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Atea-ejer: "Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere