Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet

En dansk app-udvikler har haft mulighed for at prøve Apple Watch. Her er hans vurdering af urets potentiale.

24. april lander de første forudbestillinger af Apple Watch hos kunder i blandt andet USA, Tyskland og Storbritannien.

Men allerede siden 10. april har det været muligt at prøve uret i udvalgte Apple-butikker i USA, Europa og Asien.

En af dem, der har haft mulighed for at prøve uret før tid, er den danske app-udvikler Ole Gammelgaard, der er partner i appudviklingsfirmaet Shape

Han har ligesom de fleste andre app-udviklere været i en svær situation gennem de seneste mange måneder, hvor han har været nødt til at arbejde med at udvikle apps til Apple i en software-simulator uden mulighed for at prøve uret.

"Da jeg prøvede uret, blev jeg især overrasket over størrelsen på den mindste udgave på 38 millimeter. Skærmen er så lille, at det ind i mellem var svært for mig at ramme ikonerne på touchskærmen med mine fingre. Størrelsen på uret på 42 millimeter virkede mere passende. Som app-udvikler bliver man i det hele taget overrasket over størrelsesforholdet, og over hvor stor teksten skal være, før man kan læse den," siger han til Computerworld.

Mangel på "native apps" sløver uret
I december 2014 udgav Apple udviklingsværktøjet WatchKit, der gør det muligt at udvikle apps til Apple Watch.

Indtil videre er det ikke muligt at udvikle såkaldte "native apps", men i stedet såkaldte "extentions" til apps.

Det vil sige, at appsene bliver installeret og afviklet fra brugerens iPhone, der er tilkoblet iPhonen via en bluetooth-forbindelse. 

Ole Gammelgaard forventer dog, at Apple allerede til den årlige udviklerkonference WWDC i juni vil præsentere et udviklingsværktøj, der gør det muligt at udvikle apps, som kan afvikles direkte på uret.

Umiddelbart vil brugerne næppe fornemme den store forskel på de to typer apps.

For selv om de apps, der er tilgængelige i øjeblikket, er extensions, så ligner og opfører de sig som almindelige apps.

I de første anmeldelser af Apple Watch er uret dog blevet kritiseret for at være langsomt, når det afvikler tredjepartapps.

Det er noget, som Ole Gammelgaard også oplevede, men han vurderer, at problemerne bliver afhjulpet, når det bliver muligt at afvikle apps direkte på Apple Watch.

"Overordnet set mener jeg, at hastigheden er okay. Men jeg oplevede det dog helt klart som en begrænsning, at der skulle sendes ting frem og tilbage mellem uret og telefonen via bluetooth," siger han.

Apps bliver mindre centrale på uret
Med Apple Watch har Apple også lanceret et helt nyt styresystem, der adskiller sig væsentligt fra iOS på iPhone og iPad. 

En af de væsentlige forskelle for app-udviklerne er ifølge Ole Gammelgaard, at apps ikke får helt så prominent en placering på uret, som det er tilfældet på iPhone og iPad. 

Ole Gammelgaard forklarer, at urskiverne er det første, du ser, når du tænder for skærmen på et Apple Watch.

Ønsker at du at se dine apps, skal du foretage en aktiv handling og trykke på urets såkaldte krone for at få adgang til dine apps.

"Det er lige modsat iPhone og iPaden, hvor app-skærmen er centrum for brugerfladen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at tredjeparts-apps kommer til at spille en lidt mindre rolle på Apple Watch, " siger han. 

Digital urkrone er ikke en revolution
Når Apple præsenterer en helt ny produkttype har virksomheden også for vane at lancere en helt ny måde at betjene produktet på. 

På den første Macintosh var musen den store nyhed, på iPoden var det clickwheelet, på iPhone og iPad var det multitouch-teknologien og på Apple Watch er det den såkaldte "Digital Crown". 

Den er inspireret af den traditionelle urkrone, som vi kender fra et almindeligt ur, hvor den bruges til at stille urviserne. 

Kronen bruges til scrolle igennem lister, zoome ud og ind og i Apples egne apps kan det også bruges til andre justeringer. Eksempelvis når man skal indstille lyden. 

Men er det helt rimeligt at sammenligne Digital Crown med de nyskabende såkaldte "input devices", som Apple tidligere har præsenteret? 

Ikke helt, mener Ole Gammelgaard

"Digital Crown er ikke så centralt for betjeningen som eksempelvis clickwheelet var på iPoden. Apple vil gerne fortælle den historie, men ikke desto mindre er det stadigvæk urets touchskærmen, som du bruger mest," siger han.

På trods af det er han alligevel imponeret af den digitale urkrone. 

"Det fungerer rigtigt godt, og du oplever, at kronen har en rigtig god og lidt viskøs modstand, når du drejer på den. Det skaber en god balance, hvor man ganske vist kan dreje den hurtigt, men hvor der også stadigvæk er så meget modstand, at den ikke begynder at spinne ukontrolleret," siger han. 

Udover Digital Crown har Apple også introduceret en teknologi ved navn "Forcetouch". 

Forcetouch er en ny berøringsfølsom teknologi, som Apple har introduceret med Apple Watch, der eksempelvis gør det muligt for skærmen at registrere, hvor hårdt du presser på skærmen. 

De mange betjeningsmulighder kan betyde, at uret vil føles lidt mindre intuitive end, hvad folk normalt forventer af et Apple-produkt, vurderer Ole Gammelgaard. 

Kan uret få et uniky økosystem?
Med iPhonen har Apple formået at opbygge et helt unik økosystem, der har været et væsentligt salgsargument for både iPhonen og iPaden. 

Men spørgsmålet er om et smartwatch har så mange brugsscenerarier, at vi vel se et lignende økosystem udvikle sig omkring Apple Watch.

"Det indlysende brugscenarie er selvfølgelig det, som vi allerede kender fra Passbook på iPhone, hvor du kan bruge uret til at checke ind med billetter, boardingkort og den slags. Men jeg synes, at der er gode brugsscenarier for de fleste apps. For i dag konkurrerer apps om brugerens opmærksomhed, og derfor giver det fin mening at bruge uret til at øge apps synlighed i brugerens verden," siger han. 

Her erkender han dog også, at det omvendt er Apples opgave at sørge for at app-udviklere som ham selv ikke misbruger uret, så det bliver et forstyrrende element i brugernes dagligdag. 

Han vurderer dog, at der især er to brugsscenarier, der bliver centrale for brugerne:

"Jeg tror, at notifikationer og messsages bliver afgørende. Det ser vi også ved, at Apple har udstyret uret med en helt særlig knap til kun beskeder," siger han.

Med Apple Watch er det muligt at sende beskeder via diktering, optage en lydbesked, sende emojis eller ved at tegne figurer på touchskærmen. 

"Jeg havde mulighed for at prøve at sende en besked via diktering på engelsk, og det fungerede rigtigt godt og var meget præcist," siger han.



Læs også:
Så kom Apple Watch: Her er hvad anmelderne synes

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps 




Premium
Anne Marie Engtoft Larsen gør klar til at rejse til USA som Danmarks nye tech-ambassadør: "jeg har glædet mig helt vildt"
Interview: Om få dage drager Anne Marie Engtoft Larsen til Silicon Valley, hvor hun indtager embedet som Danmarks nye tech-ambassadør. "Mit mandat bliver at at fokusere på, hvordan vi skaber handling," siger hun i sit første interview som Danmarks tech-ambassadør.
Computerworld
Ups!: Gammelt fjernsyn lagde internetforbindelsen ned i hel landsby i halvandet år
I halvandet år var en hel landsby i Wales plaget af elendig bredbåndsforbindelse, som begyndte hver dag klokken syv om morgenen. Teknikere kæmpede med at løse mysteriet, men lige meget hjalp det. Årsagen viste sig at være et brugt tv, som en af byens familier havde taget i brug.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan forbedrer du brugeroplevelsen for dine slutbrugere og medarbejdere
Graden af tilfredsstillelse medarbejdere oplever med it, hvad enten det er på kontoret eller remote, har alt at gøre med de rette løsninger, services og processer, som du leverer for at gøre dem mere produktive. Ja, og ikke mindst gladere for det daglige arbejde du og dine it-medarbejdere gør. Vi kigger meget mere på, hvad det egentlig betyder i dette gratis whitepaper.