Artikel top billede

Ny undersøgelse: Danske virksomheder sløser med nye skrappe EU-persondataregler

Danske virksomheder har langtfra sat implementeringsskoene i startblokken, når det kommer til at få styr på den kommende EU-persondatalovgivning. Læs her, hvor slemt det står til.

Det kniber i flere danske virksomheder med at blive klar til den kommende EU-persondataforordning, når den bliver lovpligtig om lige under to års tid.

De danske virksomheder hænger generelt noget i bremsen med at leve op til at implementere den komplekse og ganske opstrammede persondatasikkerhed, som EU for nylig har disket op med, og som bliver indført som dansk lov 25. maj 2018.

Det viser en rundspørge foretaget af it-interesseorganisationen Dansk IT, som har spurgt 70 it-chefer, it-sikkerhedschefer, ledere og jurister fra både offentlige og private virksomheder om implementerings-planer for persondataforordningen i deres virksomheder.

Otte procent vil være ulovlige

Kun 20 procent forventer at være klar inden for det næste års tid, mens lidt over halvdelen regner med at være klar inden for de næste to år.

18 procent af de adspurgte beslutningstagere ved ikke, hvornår de er klar til de nye persondataregler, mens otte procent angiver, at de først vil være klar efter to år og dermed reelt vil begå lovbrud.

Samtidig angiver repræsentanter for lige over hver tredje virksomhed, at de nogen eller høj grad vil få svært ved at efterleve EU-persondatafordningen i praksis.

Dansk IT skriver i en pressemeddelelse, at undersøgelsen af foretaget for at få et fingerpeg om paratheden til den kommende EU-lovgivning, og at der altså ikke er tale om en stor, repræsentativ undersøgelse, når kun 70 virksomheder er blevet spurgt.

Læs også: Syv praktiske råd om EU's persondata-regler: Sådan kommer din virksomhed helt i mål

Knaphed på juridisk hjælp

Tendensen i undersøgelsen viser dog, at flere danske selskaber får meget travlt med at få sat implementeringsskoene i startblokken.

"Ud fra et fagligt synspunkt giver det god mening med det samme at gå i gang med at implementere forordningen. Dels kræver det rigtigt meget af virksomhedernes it-systemer, dels skal flere kontrakter gennemgås," forklarer Rikke Hvilshøj, som er administrerende direktør i Dansk IT i en pressemeddelelsen.

"Mange virksomheder har ikke den ekspertise i huset og vil skulle hente ekstern ekspertise i form af jurister og it-kyndige. Venter de for længe risikerer de ganske enkelt ikke at kunne få fat i de folk, de har brug for," lyder det videre i pressemeddelelsen.

Hun spekulerer desuden i, at priserne kan stige mod slutningen af forløbet, da der kan komme kamp om at få fat i juridisk bistand.

Computerworld afholder 14. juni et heldags-seminar om den kommende persondataforordning og de ting, som du bør sætte i gang omgående, hvis du skal nå at blive klar.

Det kan du læse mere om her: Bliv klar til EU's nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu

Bør interessere alle ledere

Rikke Hvilshøj udtrykker også bekymring for godt en tredjedel af respondenterne, som ikke forventer at kunne efterleve implementeringen.

Også selvom næsten samtlige virksomheder i undersøgelsen giver udtryk for, at truslen om bøder på op mod fire procent af den globale omsætninger, vil højne datasikkerheden.

"EU's persondataforordning [har] gjort datasikkerhed til et forretningskritisk spørgsmål, der bør optage virksomhedernes øverste ledelser," lyder det fra Dansk IT's direktør Rikke Hvilshøj i halen på undersøgelsen.

Læs også:
Overblik: Få styr på EU's nye persondata-forordning - her er alt du behøver at vide




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere