Artikel top billede

Windows 10 har fået styr på sikkerheden: Sådan gør Windows 10 livet svært for hackerne

Et af de tungtvejende argumenter for at installere Windows 10 er, at systemet forbedrer sikkerheden. Nu får Microsoft ros (og også lidt ris) for sikkerheden i den nyeste version af operativsystemet.

Eftersom Windows er det mest almindelige pc-styresystem i den kendte del af universet, er det også hackernes mål nummer et.

Derfor forsøger Microsoft efter bedste evne at stoppe for indtrængen i Windows 10, og det virker som om, at kode-farbrikken har succes med den mission.

På årets udgave af sikkerhedskonferencen Black Hat hyldes Windows 10 således for sin styrke. Det er blevet betydeligt sværere at udnytte sårbarheder i den seneste udgave af Windows.

Microsoft står ellers ofte i rollen som prygelknabe, når det handler om sikkerhed.

Læs: Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

En konklusion som sikkerhedseksperten Hasain Alshakarti fra den svenske sikkerhedsvirksomhed Truesec deler med Computerworlds svenske søsterside.

Hvis virksomheden har implementeret alle de sikkerhedsfunktioner, som systemet tilbyder, kan man føle sig ganske sikker.

"Jeg siger ikke, at systemet er 100 procent sikkert, har man fysisk adgang til en maskine, kan man stadig få fat i ting og sager. Men den nyeste version er blevet betydeligt bedre," lyder det fra ham.

Læs også: God nyhed til dem, der vil gå med livrem og seler: Du kan bruge to antivirusprogrammer samtidig

AMSI er en 'game changer'

På Black Hat nævnes flere funktioner, der gør Windows 10 stærkere.

Active Directory (AD) er blevet mere sikkert, virtualiseret sikkerhed forhindrer angribere i at få totalkontrol over maskinen, og AMSI eller anti-malware scan interface forhindrer på effektiv vis hackere adgang.

"Man ser ikke længere sikkerhed som noget, der er sket, eksempelvis en proces, som er startet. Angribere arbejder mere og mere med angreb, der køres i runtime, så de ikke opdages af antivirusprogrammerne," siger den svenske sikkerhedsmand.

Det er her, AMSI kommer ind i billedet.

Funktionen hjælper nemlig anti-virusprogrammer, som eksempelvis Windows Defender, med at fange problemerne i opløbet.

"AMSI er et stort skridt mod at blokere for script-baserede angreb i Windows-miljøer," konkluderede Black Hat-deltager Nikhal Mittal overfor Infoworld på konferencen, der blev afviklet tidligere på måneden.

Han kalder ligefrem AMSI for en 'game changer', der beskytter maskinen på et område, hvor hackerne har haft et stort frirum.

Men for at få fuld fordel af Windows sikkerhedsfunktioner skal det hele implementeres. Man kan ikke bare plukke rosinerne ud af kagen," siger Hasain Alshakarti.

"Hvis man implementerer alle de beskyttende elementer i Windows 10, fra a til z, så har man et system, der er ekstremt svært at hacke sig igennem, også når der dukker sårbarheder op," lyder hans vurdering overfor Computerworld i Sverige.

"Da Microsoft leverer funktioner, der bakker hinanden op, kan en funktion overtage, hvis en anden svigter sikkerhedskæden. Men det betyder også, at hele kæden skal være på plads."

Administrationen halter

Men selv om man kan stole på sikkerheden i Windows 10, så mangler en væsentlig komponent, nemlig brugervenligheden. Der er ifølge sikkerhedes-manden ikke nemt at implementere alle funktioner.

"Det, der nu mangler i Windows 10, er enkelthed i administrationen af komponenterne. Det er administrationsdelen, der halter bagefter nu," siger Hasain Alshakarti.

På Microsofts TechNet skriver firmaet om sikkerhedsnyheder i Windows 10. Den side kan du finde her.

Læs også:

God nyhed til dem, der vil gå med livrem og seler: Du kan bruge to antivirusprogrammer samtidig

Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning

Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


Sats på DevOps og få mere kvalitet og hastighed i både udvikling og drift

Der er mange potentielle gevinster at hente ved at satse på DevOps. Rigtig mange danske virksomheder er allerede i gang. På denne konference får du et indblik i mulighederne med DevOps og gode råd, der kan sikre dig succesen.

02. november 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere