Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD skal levere stort it-system til Skat trods krav om kæmpe-erstatning: Var markant billigere end øvrige leverandører

KMD skal levere stort it-system til Skat. KMD bød langt under både udbudsprisen og de øvrige store leverandørers pris på opgaven.

98 millioner kroner. Så lidt lød KMD's pris til Skat på for drift, support, vedligehold og videreudvikling af it-systemet Skattekontoen, skriver it-mediet Version 2.

Det er en væsentligt lavere pris end den, som de øvrige it-leverandører krævede for opgaven.

Således lød CSC's pris på 204 millioner kroner, mens NNIT havde opgjort opgaven til 178 millioner kroner. Netcompanys pris lød på 145 millioner kroner.

Selv havde Skat sat udbudsprisen til 240 millioner kroner. KMD bød altså væsentligt under de priser, som alle øvrige spillere i markedet forestillede sig, at opgaven ville koste.

Ifølge Version 2 peger Skat selv på, at KMD's pris er så meget lavere, fordi selskabet anvender en eksisterende infrastruktur-platform.

Professor Pernille Kræmmergaard fra Aalborg Universitet siger til sitet, at hun undrer sig.

"Jeg bemærker at KMD vinder til en pris, der er væsentligt under udbudsprisen. Det kan godt få mig til at stille spørgsmål om der kan leveres i den rette kvalitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet til en så markant lavere pris," siger hun til Version 2.

Vakte opsigt

Det vakte da også nogen opsigt, da KMD vandt ordren på Skattekontoen, som skal håndtere ind- og udbetalinger til virksomheder for et meget stort, årligt beløb.

Det skyldes, at Skat samtidig er i gang med trække KMD i retten i et opgør om det kuldsejlede EFI-projekt.

Her har Skat og regeringen krævet, at KMD tilbagebetaler knap 700 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Skatteministeren kræver 700 millioner af KMD: Her er KMD's reaktion

Også ATP kræver et stort beløb tilbagebetalt af KMD i erstatning for den fejlramte levering af løsningen Social Pension.

Det kan du læse mere om her: ATP forlanger 881 millioner kroner i erstatning af KMD for kuldsejlet it-projekt

Læs også:

Krise: KMD's resultat falder med 29 procent i kølvandet på kæmpesager med vrede kunder

KMD betaler 100 millioner kroner i bod til Kombit i stort forlig efter måneders voldsom kritik

Statens It-projektråd: De statslige it-skandaler vil fortsætte, hvis ikke der bliver ændret på basale forhold




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere