Artikel top billede

Konkurrenter er der altid masser af og med Drivatar systemet vil den kunstige intelligens løbende blive bedre, alt efter hvor mange der spiller over hele verden. Det mangles på nuværende tidspunkt, for kløgtighed og finesse er virkelig en mangelvare.
Foto: Thomas Blichfeldt.

Anmeldelse: Forza-serien er stadig helt fremme i feltet

Mens Project Cars satser på simulation er Forza Motorsport bilspillet til den brede skare, og underholder stadig trods mangel på solid fornyelse.

Da Microsoft i sin tid begyndte at brygge på deres egen bil-serie og navnet Forza Motorsport endnu ikke indeholdte den store værdi, var det klart for både udvikler, udgiver og publikum at det var Sony’s populære Gran Turismo-serie af bilspil som giganten havde i sigtekornet.

Gran Turismo var den første serie der sådan for alvor havde held med at gøre bil-fanatisme til hvermandseje og digitale racerløb til accepteret stueunderholdning, og så gjorde det bestemt ikke noget at japanske Polyphony Digital havde pakket det hele ind i imponerende grafiske klæder.

Men det skulle tage et par forsøg inden Forza Motorsport fandt storformen, og trods at ambitionerne allerede var store fra det første spil, levede de egentlige kvaliteter først op til intentionerne med lanceringen af Forza Motorsport 3,

Siden dengang har serien ikke set sig tilbage, og mens Gran Turismo synes at være tabt i fortiden og i en konstant kamp for gøre sig selv relevant igen, er det Turn 10 der er blevet ved med at udvide og forfine kvaliteterne i Forza Motorsport. Den slags skaber dog sine egne udfordringer, for hvordan bliver man ved med at innovere, når man ikke længere har en egentlig konkurrent som udfordrer? 

Det er også det første spørgsmål der melder sig når man starter Forza Motorsport 7 op, for på trods af at det hele er pakket ind i introer der fortæller om racer-mentalitet, og forsøger at gøre blanding af menneske og hestekræfter til noget nærmest spirituelt, er nyhederne svært at få øje på. 

Som forventet er her en karrieremulighed, masser af muligheder for at sætte ræs op mod andre spillere via bredbåndsforbindelsen, og løfter om kommende gratis udvidelser der skal gøre mere detaljerede muligheder og udfordringer tilgængelige online. 

Udviklerens forhistorie taget i betragtning, er der ikke nogen grund til at tro at der ikke snarest vil blive fulgt op på disse endnu ikke integrerede komponenter, men selv med dem på plads er det umiddelbart svært at få øje på nyhederne i forhold til det forrige spil. 

De findes dog. Eksempelvis ønsker spillet nu at indoktrinere alle der giver sig i kast med det, men en Pokëmon-lignende samlermani, hvor indsamlingen af biler pludselig får større betydning end tidligere. Således er alle bilerne i spillet opgjort i forskellige kategorier, og kun ved at samle nok af dem, får man lov til at avancere til den næste kategori der naturligvis indeholder mere eksklusive biler.

Andetsteds har man valgt i denne omgang at være mere restriktiv i forhold til reglerne i de forskellige udfordringer og turneringer. Hvor reglerne førhen nogen gange udelukkende bestemte om ens bil skulle være forhjuls- eller baghjulstrukket, er de fleste af løbene nu lavet sådan at alle de deltagende biler skal bruge standardkomponenter. 

Den positive side af dette er at løbene på den måde bliver mere lige, fordi ingen længere har mulighed for at finde et smuthul og supertune en uskyldigt udseende familie-flyder til at kunne køre fra en La Ferrari. Omvendt tager det lidt af opfindsomheden og kreativiteten af ud af oplevelsen, og gør det til en mere stringent oplevelse.

Den mest kontroversielle nyhed er dog uomtvisteligt de såkaldte ”Prize Crates” der i de fleste andre spil der bruger lignende systemer, går under navnet ”Loot Crate”. Disse er en slags skattekister der kan indeholde alt fra skins (grafiske modifikationer) til den kørerfigur du alligevel aldrig ser og mærker, til virtuelle penge, biler og bonuskort. 

Kasserne med bonusserne kan købes for de virtuelle penge man løbende tjener i spillet, men kan også, til ingens store overraskelse, købes for rigtige penge og det er her det hele begynder at give en lidt dårlig smag i munden.

Argumentet fra stort set alle udviklere der bruger denne slags system i deres spil er den samme, og der er rigtigt nok heller ikke nogen der i Forza Motorsport 7 tvinger dig til at bruge penge på dem, for at avancere i spillet. 

Incitamentet for at bruge penge på dem, er dog alligevel større end man normalt ser det, for skattekisterne er den eneste måde man kan optjene de bonuskort eller ”Mods” som man kan bruge forud for ethvert løb.

Med disse er det således muligt at give sig selv mulighed for at vinde flere credits, gøre din bil bedre kørende eller tilføje et væld af andre bonusser. Mods er dog langt fra gratis og med balancen som den ser ud i spillet lige nu, skal man vinde en pokkers masse løb for at tjene til de kasser som har mulighed for at indeholde de virkeligt sjove kort.

Alt dette fjerner desværre også lidt fokusset fra de nyheder der er blevet tilføjet hvor Forza Motorsport 7 er sjovest, nemlig på det væld af racerbaner som denne gang ser endnu bedre ud end tidligere. 

At Turn 10 altid har sørget for at Forza-serien skulle trille over skærmen med 60 billeder i sekundet, er en af de helt fundamentale grundpiller for hvorfor serien altid har føltes godt at spillet. At udvikleren samtidigt har fundet råderum til at presse den grafiske indpakning op på det niveau vi nu oplever i seriens nyeste kapitel, er ganske simpelt afsindigt imponerende.

Forza Motorsport 7 byder på en grafisk detaljegrad som ganske simpelt er i en klasse for sig selv, og det uanset om man vælger at nyde det på Xbox One eller PC. Det nytilføjede dynamiske vejr system holder ikke kun løbende uforudsigelige, men højner også intensiteten og den grafiske detaljegrad så meget, at man kan undre sig over hvordan udvikleren har formået at presse det ud af konsollen. 

I forhold til spilbarheden befinder Forza sig stadig lunt lige midt i mellem fuld tilgængelighed for alle, med et strejf af realisme hvis man skulle ønske det. Det kan også mærkes i kontrollen, der med en controller godt nok ikke er lige så skarp som i F1 2017 eller Project Cars 2, men alligevel formår at simulere vægt, fart og balance gennem analog-sticksne. 

Viljen til at forny sig selv er et positivt tegn fra Turn 10, men desværre må man i denne omgang spørge sig selv hvorvidt flere af fornyelserne virkelig har gjort noget positiv for det samlede indtryk.

Der er mulighed for at Turn 10 og Microsoft med tiden kommer til at balance Credit/Prize Crate/Mod-systemerne bedre end det er gjort lige nu, og det kan man godt håbe på, for når de alle er så stor en del af oplevelsen som de er her, efterlades man med en lidt dårlig smag i munden når man i forvejen har givet 549kr for spillet. 

Selv med et par dårlige takter, er der dog ikke nogen tvivl om at Forza Motorsport-serien også i dens syvende kapitel, er den bedste samlede pakke genren har at byde på, særligt hvis man har taget en pause fra den.

Her er ræs for alle pengene og biler, baner og detaljer nok til at der også er underholdning man ikke foreløbigt kommer til at mangle benzin-dreven underholdning. Der er dog samtidigt også plads til forbedringer…

Læs også: [b]Anmeldelse: Switch-versionen af Mario Kart byder på få nyheder, men er stadig fantastisk[/b]