Artikel top billede

Lars Neupart tibage som medejer i sit eget firma: “Pludselig var vi jo en ret lille del af den overordnede KMD-strategi”

Den danske sikkerhedsmand Lars Neupart solgte sit sikkerhedsfirma til KMD i 2015. I sommer forlod Neupart så KMD, og nu er han igen medejer af det selskab, han lægger navn til.

Efter to år hos KMD hedder ejeren af sikkerhedsfirmaet Neupart igen Lars Neupart.

KMD købte i 2015 Neupart A/S for at opgradere på sikkerhedsfronten, men nu har den danske sikkerhedsmand sammen med to kollegaer købt sit firma tilbage.

“Det gav bare mere mening for Neupart at komme fri,” siger Lars Neupart til Computerworld.

“Da vi solgte virksomheden til KMD, blev vi præsenteret for en strategi, som virkede rigtig på det tidspunkt. Men som det jo sker i store koncerner, så har KMD lagt en ny strategi, og uden at jeg kender detaljerne, så går man nu efter en anden type kunder.”

Læs også: KMD købte sikkerhedsfirmaet Neupart for få år siden - men skiller sig nu af med det igen

Uventet tilbagekøb

Lars Neupart stod indtil i sommer selv i spidsen for Neupart under KMD, men i juni 2017 forlod han KMD og udtalte til Computerworld, at han ville hjælpe andre sikkerhedsfirmaer med strategi og finansiering.

Det er derfor en uventet drejning, at han nu igen træder ind i sin gamle virksomhed som medejer og bestyrelsesformand.

“Min hverdag siden i sommer er forløbet nogenlunde, som jeg forventede, da vi talte sammen sidst. Det er bare lidt pudsigt, at et af de selskaber, jeg går ind og hjælper, hedder Neupart A/S,” siger han.

“Det bliver et klassisk bestyrelsesansvar, hvor jeg skal sørge for den rigtige strategi. Jeg skal ikke ind og være operationel.”

Ejer sammen med to direktører

Neupart ejer nu virksomheden sammen med administrerende direktør Jakob Holm Hansen og salgsdirektør Louise Bøttner, og alle ansatte, kunder og produkter rykker med fra KMD.

Lars Neupart vil dog ikke afsløre, om det har været en god forretning at købe sin virksomhed tilbage fra it-giganten i Ballerup.

“Det er jo et rigtig godt spørgsmål, som jeg desværre ikke må svare på. Så begynder jeg at bevæge mig ud på dybt vand.”

Læs også: Kendt dansk sikkerhedsmand forlader KMD: "Jeg kan godt lide at gøre det hele selv"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere