Artikel top billede

Nu bliver det meget hurtigere at installere de store Windows 10-opgraderinger

Microsoft skærer kraftigt ned for den tid, som det tager at installere de to årlige store Windows 10-opgraderinger.

Microsoft skærer voldsomt ned for den tid, som det tager for brugerne at installere de to årlige såkaldte feature-upgrades.

De to årlige feature-upgrades indeholder er regulære opgraderinger og ikke blot opdateringer. Dem sender Microsoft nemlig løbende ud til Windows 10-maskinerne.

Den næste store feature-upgrader bliver udsendt i april, og den bliver den første, som bliver genstand for den langt hurtigere installations-tid.

Ifølge Microsoft vil der blive skåret 63 procent af installations-tiden af kommende feature-upgrades.

Microsofts Windows 10-opgraderinger bliver afviklet i to forskellige modes - offline og online. I online-mode kan computeren fortsat anvendes, mens den i offline ikke kan anvendes, fordi computeren opgraderes.

“For at opnå dette, har vi flyttet dele af offline-opgaverne over i online-fasen, der ikke er forstyrrende, da opgaverne udføres i baggrunden,” skriver i denne blogpost: We’re listening to you - feauture update improvements

Opgraderingerne har tidligere kunnet være særdeles forstyrrende for brugere med travle kalendere.

Det tog således 83 minutter i offline-mode at installere Microsofts såkaldte ‘Creators Update’ (1703), der blev udsendt for et år siden. Det betød altså, at pc’en ikke kunne anvendes til noget i 83 minutter, mens pc’en arbejdede på at opgraderingen.

Feature-upgrade 1709, der blev udsendt i oktober i fjor, tog 51 minutter.

Ifølge Microsoft skal den kommende feature-upgrade 1803, der udsendes til april, tage 30 minutter om at blive installeret.

Faktisk vil den samlede tid, som det vil tage at opgradere, ikke falde. Men med en ny fordeling kommer brugerne altså til at mærke mindre til det.

Ifølge Microsoft kommer setup-processerne til at køre som lav prioritet i baggrunden, hvilket vil betyde, at det ikke vil ramme hverken batterilevetid eller perfomance i nævneværdig grad.

De løbende opgraderinger og opdateringer af Windows 10 er meget vigtige for Microsoft, der anvender en såkaldt akkulumeret model, hvor alle opdateringer indeholder alle tidligere opdateringer, som der bygges videre på.

Det gør det meget vigtigt at få alle brugerne med.

I erhvervslivet findes der desuden brugere, der har brug for næsten 100 procents oppetid og for hvem nedetid har stor betydning.

Den store frygt for Microsoft er, at en så enkel ting som opgraderingstid får brugerne til at undlade at opgradere.

Microsoft er i forvejen udsat for kritik på grund af det relativt hurtige tempo, som selskabet releaser nye Windows 10-opgraderinger i.

Med Windows 10, der blev lanceret i 2015, fulgte en kraftig eskalering i antallet af releases samt en reduktion af den periode, hvor Microsoft yder support på de forskellige releases.

Ændringerne har givet udfordringer i mange it-afdelinger, der bliver presset af de mange opgraderinger til Windows 10, som ikke efterlader nok tid til ordentlige kompatibilitets-test af kritiske applikationer. 

Samtidig mener nogen, at Microsofts support-periode på 18 måneder er for kort. Tidligere har Microsoft supporteret de forskellige Windows-versioner i årevis.

Det kan du læse mere om her: Windows 10 er ved at tage pusten fra it-afdelingerne: Sæt lancerings-tempoet ned og forlæng supporten

Læs også:

Microsoft, Google og Apple på vej med næste app-generation: Ny type app vil erstatte iOS-, Android og Windows-apps

Derfor bliver de månedlige Windows 7-opdateringer større og større - vil nærme sig 600MB

Ny opdaterings-metode giver problemer med Windows 7 i mange virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere