Artikel top billede

Apple sætter Intel på porten: Fra 2020 vil Apple kun anvende sine egne chip i Mac-computere

Apple er på vej med en fyreseddel til hovedleverandøren Intel. Fra 2020 vil Apple bygge sine egne chip til selskabets Mac-computere.

Apple er på vej til at sætte Intel på porten som leverandør af processor til de udbredte Mac-computere.

Selskabet har allerede varslet, at de kommende Mac-computere vil blive leveret med selskabets egen-udviklede CCC-computere.

Det kan du læse mere om her: Apple på vej med tre nye Mac-computere i 2018 - bliver udstyret med Apples egne processorer

Og fra 2020 vil Intel være helt færdig som chip-leverandør til Apple, skriver Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet vil Intel-exitten være en del af en Apple-plan, der går under navnet Kalamata.

Det er en central del af denne plan, at alle Apple-devices - altså både iPhone, iPad og Mac - skal integreres tættere med hinanden. Målet er, at brugerne skal kunne glide uhindret og flydende mellem de forskellige platforme.

I dag kører iPhone, iPad, Apple Watch og Apple TV med processorer, som Apple selv har udviklet baseret på teknologi fra britiske Arm Holdings.

Dermed vil det være et naturligt skridt for selskabet at tage Mac-delen med i denne retning.

En sidegevinst vil være, at Apple ikke længere vil være afhængig af Intels udviklingsplaner, når selskabet designer nye maskiner.

Vil ramme Intel hårdt

Fyringen kan komme til at ramme Intel ganske hårdt.

Selskabet har over årene spillet en ganske vital rolle i, at Mac-computerne er blevet en succes samtidig med, at opgaven har cementeret Intels ry som verdens førende leverandør af processorer.

Økonomisk udgør ordren fem procent af Intels samlede omsætning, som selskabet altså står til at skulle vinke farvel til inden for de kommende år.

At det er en alvorlig situation understreges af, at Intels aktiekurs er dykket med 9,2 procent i kølvandet på meddelelsen fra Apple.

I givet fald vil Apple blive den eneste af de store pc-producenter, der selv udvikler processorer til computerne.

I dag anvender de øvrige - Dell, Lenovo, Asustek og HP - alle processorer fra Intel.

Ifølge Bloomberg arbejder Apple på en helt ny software-platform med navnet Marzipan. Denne platform skal gøre det muligt for brugerne at køre iPhone- og iPad-apps direkte på deres Mac-computere.

Den seneste MacBook Pro og iMac Pro er blevet udstyret med såkaldte co-processorer fra Arm, som har håndteret blandt andet forskellige sikkerhedsmæssige sider af Mac-computeren.

Læs også: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere