Artikel top billede

(Foto: Netcompany/PR)

Netcompany melder endeligt ud: Vi overvejer børsnotering i København

Netcompany løfter nu sløret for, at børsnoteringen muligvis er nærtforestående. Det afslører selskabet på sin hjemmeside.

Efter måneder med rygter om en forestående børsnotering melder Netcompany nu endeligt ud, at selskabet "overvejer" at blive børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Selskabet fortæller i en meddelelse på sin hjemmeside, at børsnoteringen forventes at bestå af salg af eksisterende aktier fra de nuværende aktionærer i Netcompany.

Netcompany oplyser desuden, at den samlede tilbudsstørrelse vil blive annonceret i forbindelse med offentliggørelsen af prospektet.

"Vores vision for Netcompany er at være førende i Nordeuropa for, hvordan digital transformation kan skabe stærke, bæredygtige samfund, vellykkede virksomheder og forbedre livskvaliteten for os alle. Jeg var medstifter af Netcompany for 18 år siden med ambitionen om at skabe mere værdi for vores kunder ved at gøre tingene anderledes, levere til tiden og prisen og tiltrække det bedste talent. I dag er vi lykkedes, men rejsen er lige begyndt," lyder det fra Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, i meddelelsen fra selskabet.

Også selskabets bestyrelsesformand Pekka Ala-Pietilä glæder sig over meldingen om den måske forestående børsnotering.

"Vores samfund gennemgår for øjeblikket en massiv digital omdannelse, og som leverandør af næste generations it-tjenester, der skaber strategiske fordele for kunderne, er Netcompany på epicenteret for denne digitalisering," siger han i meddelelsen.

Penge skal bruges på opkøb

Kapitalen fra børsnoteringen skal ifølge Netcompany bruges på opkøb.

"Som led i dette målretter vi organisk omsætningsvækst på mellem 20 og 25 pct. om året i løbet af de tre år, der slutter 2021. Jeg ser frem til at dele denne spændende rejse med alle de fantastiske medarbejdere i virksomheden og med nye aktionærer," lyder det videre fra André Rogaczewski i meddelelsen.

Free float forventes at være på mindst 40 procent.

Læs også: Netcompany sitger efter børsnotering om få måneder

Medie spår værdi på 5 milliarder kroner

Berlingske har tidligere spekuleret i, at virksomheden vil få en værdi på omkring 5 milliarder, når den bliver børsnoteret.

Avisen har tidligere spekuleret i, at datoen for børsnoteringen vil blive 6. juni.

Det kan du læse mere om her: Avis: Netcompany bliver børsnoteret 6. juni

Hovedaktionær roser Netcompany

Der har længe været spekuleret i, at Netcompanys hovedaktionær FSN Capital, der ejer omkring 50 procent af aktierne i selskabet, har ønsket at få selskabet børsnoteret.

"Det er to og et halvt år siden FSN Capital gik ind i Netcompany som aktionærer, og de år har virkeligt været bemærkelsesværdige. Ved at bygge på sin lange track record af brancheførende vækst og bæredygtig rentabilitet, har virksomheden flyttet sig fra at være en dansk it-tjenesteudbyder til et virkelig internationalt selskab med en diversificeret offentlig og privat kundebase. Netcompany har flere vækstlag og en unik forretningsmodel, så FSN Capital ser frem til også at deltage i den fremtidige udvikling som investorer sammen med nye danske og internationale aktionærer," lyder det fra Thomas Broe-Andersen, investeringsrådgiver for FSN Capital, i meddelelsen.

Læs også: Netcompany sætter ny rekord: Indtjening vokser med 73 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere