Artikel top billede

EU's kæmpebøde til Google for Android åbner en række vigtige spørgsmål

Klumme: 18. juli i år udstedte EU-Kommissionen endnu en rekordbøde til it-virksomheden Google for overtrædelse af konkurrencereglerne. Der mangler imidlertid svar på en række vigtige spørgsmål inden offentliggørelsen af selve afgørelsen senere på året.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Siden 2010 har it-giganten Google været mistænkt for at misbruge sin superdominerende position i forhold til internetsøgninger til at begunstige sig selv, når forbrugere søgte efter information, varer og ydelser på internettet.

Mens Google i første omgang klarede frisag i USA, hvor konkurrencemyndighederne ikke mente at kunne opbygge en sag, bed EU-Kommissionen sig mere fast - dog ikke mere, end at man var indstillet på en uformel lukning mod ændringer i Googles adfærd.

Tre gange blev udkast til forlig fremlagt og accepteret af EU-Kommissionen, men forkastet efter den eksterne høring.

I april 2015 skiftede EU-Kommissionen taktik og vedtog en såkaldt Statement of Objection (SO), der kan sammenlignes med et anklageskrift.

En SO er således både et nødvendigt skridt inden en egentlig forbudsbeslutning samt den anklagede virksomhedes første officielle mulighed for at forsvare sig.

Normalt efterfølges en SO af en formel fordømmelse og krav om betaling af bøde. Begge dele kan herefter indbringes for EU-domstolene.

Da EU udstedte sin afgørelse i Google Search i sommeren 2017, gik Google for eksempel direkte til EU-Domstolen med krav om annullation.

Det var en klog beslutning, da sagen er langt mindre åbenbar end EU-Kommissionen ellers havde indikeret, og derved hviler på accept af en lang række antagelser, som Googles hær af top-advokater vil forsøge at udfordre.

Den oprindelige Google sag blev udvidet med anklager om Android-styresystemet i 2015

Som en udløber, men i princippet adskilt sag fra Google Search, blev en undersøgelse af Google Android indledt i 2015.

Google Android er et mobiltelefon-styresystem, som er gratis for mobiltelefonproducenterne at installere og anvende, og som har været med til at øge konkurrencen i smarttelefonmarkedet og derved sænke prisen.

EU-Kommissionen mente dog, at Google misbrugte Android til at sætte sig på afledte markeder, hvilket her i 2018 udløste rekordbøden på 4,43 milliarder euro, svarende til 33,03 milliarder kroner.

På mange måder minder Android-sagen om sidste års Search sag, blot overført til mobiltelefoner, og så alligevel ikke helt.

Hvor Google Search omhandler Googles diskriminerende adfærd ved internetsøgninger, og forsøg på at dirigere brugerne hen til Google Shopping, omfatter Android-sagen to forhold.

1) For det første en usaglig kobling mellem tjenester, såkaldt tying, hvor brugerne af Android tillige forsøges påduttet særlige Google apps som for eksempel Google Search, og Google Chrome, via Google Play Store. Der er tale om apps, der dirigerer brugerne hen til andre Google tjenester som eksempelvis Google shopping, men som i øvrigt er gratis for både brugerne og mobilproducenterne, som præinstaller disse apps, inden mobiltelefonerne sælges. Selve koblingen skete via en blanding af kontantbetaling og licensvilkårene for Google Play Store.

2) For det andet må mobilproducenter, der vælger en Google app, ikke markedsføre styresystemer, der helt eller delvis konkurrerer med Google forsøger altså at hindre videreudviklinger og alternativer til Android ved at lokke mobilproducenterne til at præinstallere Google app og afholde sig fra mulige konkurrenter til Android.

Endnu ikke færdiggjort

EU-Kommissionen har endnu ikke offentliggjort selve beslutningen - det vil sige de mange hundrede sider, som gennemgår adfærden i detaljer, da fortrolige oplysninger først skal fjernes.

Sagens juridiske argumentationskæde er derfor uklar.

Forudsat Google indtager en dominerende stilling, hvilket klart er EU-Kommissionens opfattelse, er begge forhold dog som udgangspunkt ulovlige, uanset muligheden for at efterinstallere konkurrerende apps.

Endvidere var det netop dette forhold, som Microsoft for snart 15 år siden blev dømt for.

Her var det blot MediaPlayer, der kom præinstalleret med Windows styresystemet, og derved opnåede en urimelig fordel.

Det var en afgørelse, som etablerede en meget restriktiv praksis med få undskyldninger, og som formentlig har dannet grundlag for hele Android sagen.

En stærk sag, der alligevel efterlader en række spørgsmål

Som udgangspunkt er EU-Kommissionen på stærkt grundlag i Android-sagen. Og så er der alligevel er række spørgsmål, som trænger sig på, herunder om Microsoft reelt stadig holder.

For det første er Googles motiver uklare.

Juridisk er det irrelevant, hvorfor Google har begrænset konkurrencen, da konkurrenceretten normalt ikke tillægger dette betydning.

I praksis er det dog helt afgørende for at forstå sagen.

For eksempel er Android gratis og derved en underskudsforretning, og ønsket om at dirigere brugerne hen til apps, som generer indtægter, er vel egentlig ganske rimelig.

Desværre foreligger der alene en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen, der kun beskriver adfærden helt overordnet.

Det ser dog ud til, at de to forhold, som Android-sagen er opbygget omkring, er koblet og reelt rettet mod at beskytte Google kontrol med internet-søgninger.

I dag sker de fleste søgninger på internettet via stationære computere og er totalt domineret af Google via dennes internetsøgemaskine Search.

I en ikke fjern fremtid kan brugerne dog være migreret til mobiltelefoner og tabs, og Google ønsker muligvis at foregribe dette ved at sætte sig på mobileinternetsøgninger. I den kontekst er det irrelevant, at Android ikke aktuelt generer nogle omsætning, da underskuddet er en investering.

En iboende konflikt

For det andet, hvilket delvis er en udløber af det første spørgsmål, er der en iboende konflikt mellem den nye Google Android afgørelse og sidste års Google Search.

I den sidste afviste EU-Kommissionen at se internetsøgninger via mobiltelefoner som et alternativ til stationære computere.

Som det fremgår ovenfor er dette reelt forudsat i Google Android, og derved er der en indbygget konflikt som Google advokater formentlig vil bore ganske intensivt i. Indtil der sker offentliggørelsen af Google Android, må offentligheden nøjes med at konstatere konfliktens eksistensen, og fraværet af svar herpå.

For det tredje er der noget i koblingen mellem adfærd og effekt, som halter.

Ifølge den udsendte pressemeddelelse har Google ”… used Android as a vehicle to cement the dominance of its search engine”.

I følge EU-Kommissionen misbruges Android altså til at sætte sig internettet, som beskrevet ovenfor.

Det fremgår dog også af pressemeddelelsen, at det er licensbetingelserne for Google Plays Store, der er urimelige ved at kræve præinstallation af Google Apps, og i princippet har misbruget slet ikke noget med Android at gøre.

Det er forholdsvis nemt at acceptere Android som dominerende, da det eneste alternativ hertil er Apple’ IOS.

Derimod er det mindre evident, at Google Play Store også er dominerende.

EU-Kommissionen beskriver dog denne som en must have app, og evnen til at udvikle alternativer som begrænset. Sagen hviler altså på en accept heraf, hvilket måske er rimeligt, men indtil at afgørelsen offentliggøres, noget flydende.

Her er sagens største svaghed

For det fjerde, og her er sagens største svaghed, er den juridisk baseret på Microsoft fra 2004.

Dengang havde it-virksomheden Microsoft præinstalleret MediaPlayer på Windows styresystemet, og derved opnået en urimelig fordel.

Dengang i 2004 fremførte Microsoft, ligesom Google i dag, at konkurrence var et klik væk, da forbrugerne blot kunne efterinstallere alternativer.

Dengang konkurrerende mediaafspillere, i dag alternative apps.

Synspunktet fandt dog begrænset genklang - formentlig fordi der ikke tilbage i 2004 hang mobilt bredbånd på ethvert gadehjørne i EU, og derfor var nem og ukompliceret adgang til at efterinstallere alternativer.

Dette var i hvert fald et synspunkt, som blev accepteret af EU-Kommissionen i 2011, da denne ikke havde indvendinger overfor Microsofts-køb af kommunikationssystemet Skype og efterfølgende præinstallation på fremtidige udgaver af Windows.

EU-Kommissionen måtte tilmed forsvare sin vurdering ved EU-Domstolen, der i sin dom kunne notere fraværet af ”… tekniske eller økonomiske krav, der hindrer brugerne i at downloade flere kommunikationsapplikationer på deres digitale platforme, så meget desto mere, som der er tale om gratis software, der er let at downloade og kun optager lidt plads på deres harddiske.”

Da vi endnu ikke har EU-Kommissionens afgørelse i Google Android ved vi ikke, hvordan EU-Kommissionen argumenter rundt om denne, forholdsvis klare dom.

Måske har EU-Kommissionen fundet praktiske begrænsninger på antallet af apps på mobiltelefonerne. Måske er man blevet klogere.

For det femte er misbruget noget usædvanligt.

Normalt handler misbrugssager, som Google Android, om at overtage nye markeder.

Ifølge pressemeddelelsen er Google dog dominerende indenfor i) styresystemer (Android) ii) internet søgninger (Google Search) samt iii) android apps (Google Play Store) ofte med næsten monopolagtige positioner.

Det er derfor uklart, hvad det er for markeder, som Google skulle forsøge at sætte sig på, da man allerede kontroller alle relevante.

Såfremt den defensive strategi, med en mulig migrering væk fra stationære computere accepteres, giver adfærden dog mere mening.

Nogle af spørgsmålene vil blive besvaret, når afgørelsen offentliggøres

EU-Kommissionen sidder i øjeblikket sammen med Google og sletter fortrolige oplysninger.

Først når det er sket, vil afgørelsen blive offentliggjort, hvilket sidste år tog et halvt år.

Nogle af spørgsmålene vil blive besvaret her, andre når endelig dom foreligger.

Google har allerede indikeret, at sagen vil blive anfægtet ved EU-Domstolen, hvilket der som påpeget ovenfor, også er gode argumenter for.

Det gælder også, selvom Google har indstillet sin adfærd allerede 2014, og i princippet kunne tage afgørelsen til efterretning.

Bøden er dog så stor, at det uanset udfaldet, vil være næsten gratis at føre en retssag. Hertil kommer en række mulige erstatningssager fra virksomheder, der mener at være ofre for Googles adfærd, som går i gang når der foreligger dom i den underliggende sag.

Der er ovenfor lavet link til de underliggende afgørelser og pressemeddelelser, samt en præsentation af 2017 Google Search afgørelsen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.



Premium
Claus Thorsgaard skal sætte gang i væksten som ny CEO: Her er hovedopgaverne som topchef i Luxion
Den tidligere Conscia-topchef Claus Thorsgaard skal nu sætte gang i væksten hos den danske it-virksomhed Luxion. "Luxion har et kæmpe uudnyttet potentiale. Ordrerne vælter ind ad døren uden en aktiv salgsindsats, så hvis vi begynder at fokusere på det, så skulle det gerne gå endnu bedre," siger den nye direktør til Computerworld.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.